samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

306 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2 Vandforsyning: Et af indsatsområderne for Rijsberman er gevinsten ved at opfylde FNs 2015 mål for vandforsyning (halvering af jordens befolkning med manglende rent vand og sanitet). Han henviser til et studie af Evans m.fl. (2004), som igen baseres på to af forfatternes baggrundspapir til WHO, Hutton og Haller (2004). Den centrale beregning er opsummeret i tabel 9.4 (s. 514), hvoraf det fremgår, at den globale BCR er estimeret til 4,9 (perioden 2004-2015, diskonteringsrate på 5%). I et bistandspolitisk perspektiv er der indledningsvis en vigtig pointe. Den største gevinst indtræffer ved reduceret tidstab pga. lettere adgang til toiletter og mindre ventetid ved offentlige vandboringer. 1 Tidsgevinsten udgør mellem 61% og 96% af den samlede gevinst ved lokalforvaltet vandforsyning. 2 De umiddelbare sundhedsgevinster ved færre sygdomstilfælde kan altså ikke retfærdiggøre en investering i den målestok som analysen fra Rijsberman og i sidste ende Hutton og Haller lægger op til. Denne pointe har dog selvfølgelig ingen betydning for beregningen. Det store problem med beregningen af opfyldelse af FNs 2015 mål er det manglende hensyn til alternativomkostninger. Alle er enige om stigende kamp om vandet i fremtiden. Men her stopper enigheden. Hydrologer tenderer til at male »skræk« scenarier, økonomer tenderer til at fokusere på stigende vandproduktivitet i landbruget som svar. Forskning i vandproduktivitet indgår som prioritet 8. Igen et CC papir med manglende kobling mellem de forskellige indsatser. Oki m.fl. (2001) anvender en global model for total vandafstrømning og når frem til, at vandstress allerede ved slutningen af forrige årtusind ramte 2,2 milliarder mennesker modsat FNs beregninger, hvor vandstress berørte 0,5 milliarder. Vand stress indekset defineres som R ws = W-S/Q , hvor W = vandabstraktion, S = afsaltet havvand og Q = vandmængde til rådighed (udbud). Hvis R ws > 0,4 er der tale om vandstress. Problemet er, at indekset er statisk og ikke tager højde for, at produktivitetsstigninger kan sænke vandaftaget i fremtiden. Lignende metoder anvendt af World Resources <strong>Institut</strong>e tager ikke engang højde for afsaltning af havvand. I Mellemøsten er brøken i nogle lande over 1000, WRI (2003). I den anden ende af skalaen finder man dokumenter som Hutton og Haller (2004), som ikke engang nævner hvilken stigning i vandabstraktion en opfyldelse af FN 2015 mål afstedkommer. I Hutton og Haller omtales en følsomhedsanalyse. Hvis man anvender bruttonationalindkomsten i stedet for minimumsløn i industrien og samtidig har et pessimistisk skøn til omkostningsudviklingen, opnås meget lave BCR. I bedste tilfælde for det øst- 1. »This shows that the greatest proportion of time gain is from sanitation interventions - i.e. the closer proximity of toilets or less waiting time for public facilities«, Hutton og Haller (2004), s. 32. 2. Beregnet som andelen af »annual time savings« i forhold til »total economic benefits« for de vigtigste 6 delregioner i verden (hvor gevinsten er størst). Tabel A 2. 16 i forhold til tabel A 2. 18 (ibid.: s. 61 og s. 63), intervention 2 (Millenium targets with sanitation targets).
DEBAT OG KOMMENTARER 307 Tabel 3. Forskellige beregninger af fordelene ved en global vandforsyningsindsats (opfyldelse af FNs 2015 mål). Millioner US$. Forudsætning (5% diskonteringsrate, 12 år) Årlige indtægter Årlige udgifter BCR Rijsberman 4550 921 4,9 Ved forventet fald i landbrugsproduktion (50% af fald i 2025) 4550 4864 0,9 Ved forventet fald i landbrugsproduktion (25% af fald i 2025) 4550 2893 1,6 Anm.: Forventet fald i landbrugsproduktion i ulandene når i 2025 op på 7.500 millioner US$ for korn (30 millioner tons x 250 US$), 238 millioner US$ for sojabønder (0,5 i ulandene (skøn) x 1,9 millioner tons x 250 US$) + 150 millioner US$ for sødkartofler, jf. Rosegrant m.fl. (2002), s. 160-62). Kilde: Rijsberman, i Lomborg (2004), s. 514. lige Afrika en BCR på 2,5, mens andre regioner (ikke alle regioner er nævnt i følsomhedsanalysen) viser en negativ ratio (Hutton og Haller s. 37-38). Argumentet skal ikke forfølges her (udregning ikke foretaget), men en del tyder på, at tages der højde for arbejdsløshed (anvendelse af bruttonationalindkomsten), så falder den samlede ratio under nul. Mit argument er, at selv i tilfælde af anvendelse af minimumsløn, falder den samlede BCR for vandforsyning kraftigt, hvis man tager hensyn til alternativomkostninger. I en analyse af behov for vand til landbrug, industri, kvæg, vandforsyning og vådområder, frem til 2021-25 forventes et betydeligt fald i vand til landbrugsformål. I scenariet bæredygtig vandudnyttelse regnes med, om end urealistisk, at alle får adgang til rent vand i 2025 (Rosegrant m.fl. s. 56). Dette kunne sammenlignes med FNs 2015 mål (50% af målet i 2025). Beregningen kan kun opfattes som et skøn, pga. stor uenighed om hvor meget af verdens vandressourcer, som bliver genstand for overefterspørgsel i fremtiden. Ifølge International Water Management <strong>Institut</strong>e (2004 s. 2) er Rosegrants skøn optimistisk i forhold til andres analyser. Uddannelse: Ifølge Wössmann (s. 246) skønnes BCR for fjernelse af skolepenge fra Uganda til at være mellem 10-37. Der er tale om et casestudie, men dette var også tilfældet for små kunstvandingsanlæg. Lidt vanskeligere er det at udregne alternativomkostningerne i dette tilfælde. Jeg vil derfor ud fra et forsigtighedsprincip anvende en ratio på 10. Finansiel ustabilitet: Eichengreens analyse indeholder en opgørelse af gevinster og omkostninger ved at
Page 1 and 2:
Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 3 and 4:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 3 serier
Page 5 and 6:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 5 90000
Page 7 and 8:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 7 0,60 0
Page 9 and 10:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 9 givet
Page 11 and 12:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 11 over
Page 13 and 14:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 13 angiv
Page 15 and 16:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 15 Dette
Page 17 and 18:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 17 Tabel
Page 19 and 20:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 19 hverv
Page 21 and 22:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 21 Ikke
Page 23 and 24:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 23 didat
Page 25 and 26:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 25 Litte
Page 27 and 28:
MILJØMODELLER TIL ADAM 27 ling i D
Page 29 and 30:
MILJØMODELLER TIL ADAM 29 Tekniske
Page 31 and 32:
MILJØMODELLER TIL ADAM 31 LADA kan
Page 33 and 34:
MILJØMODELLER TIL ADAM 33 NH 3 54%
Page 35 and 36:
MILJØMODELLER TIL ADAM 35 Tabel 4.
Page 37 and 38:
MILJØMODELLER TIL ADAM 37 8%). End
Page 39 and 40:
MILJØMODELLER TIL ADAM 39 portsyst
Page 41 and 42:
MILJØMODELLER TIL ADAM 41 Konkurre
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSY
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
THE CONSUMPTION OF ALCOHOL IN THE S
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
THE EFFECT OF LABOUR MARKET CONDITI
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DEBAT OG KOMMENTARER 105 det astron
Page 107 and 108:
DEBAT OG KOMMENTARER 107 gælder ik
Page 109 and 110:
DEBAT OG KOMMENTARER 109 prisstivhe
Page 111 and 112:
DEBAT OG KOMMENTARER 111 keynesiane
Page 113 and 114:
DEBAT OG KOMMENTARER 113 outside in
Page 115 and 116:
DEBAT OG KOMMENTARER 115 Begrebet '
Page 117 and 118:
DEBAT OG KOMMENTARER 117 men ikke k
Page 119 and 120:
DEBAT OG KOMMENTARER 119 som et ana
Page 121 and 122:
DEBAT OG KOMMENTARER 121 Appendiks:
Page 123:
BOGANMELDELSER 123 J. A. Schumpeter
Page 126 and 127:
126 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
132 Det fremgår, at minimering af
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
136 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 1986 1988 1
Page 138 and 139:
138 Ymax Fmax Flag NATIONALØKONOMI
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
142 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 N
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
146 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 Filtrerede
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Dahl, C., H. Hansen og J. Smidt
Page 152 and 153:
152 Autoregressiv model. (Ymax = 4)
Page 154 and 155:
154 25 20 15 10 5 Official discount
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
160 25 20 15 10 5 0 -5 Figure 3. Re
Page 162 and 163:
162 ry of monetary regimes - some l
Page 164 and 165:
164 Table A.1. Danish interest rate
Page 166 and 167:
166 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
172 Average UIB rate pr. year 100 9
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
180 Per cent 40 35 30 25 20 15 10 5
Page 182 and 183:
182 Table 2. Trend adjusted differe
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
186 den, Finland, Austria, Germany,
Page 188 and 189:
188 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 190 and 191:
190 1.000 kr 150 100 50 0 -50 -100
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
196 Forsørgerkvote 150 140 130 120
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
202 Timer 2200 2000 1800 1600 1400
Page 204 and 205:
204 Pct. af BNP 5 0 2001 2011 2021
Page 206 and 207:
206 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 Procent af BNP 8 4 0 2001 2021
Page 212 and 213:
212 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
236 Bundskatteprocent 5,5 Figur 1.
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
242 1999. Scandinavian Economic His
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257: 256 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 258 and 259: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 278 and 279: 278 Pct. 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 -
Page 298 and 299: 298 rapport, København. Velfærdsk
Page 314 and 315: 314 hold til individuelle handelspa
Page 316 and 317: 316 ters, and a comprehensive cover
Page 318 and 319: 318 tations. An understanding of th
Page 321 and 322: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 323 and 324: LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 357 and 358:
LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 359 and 360:
Page 361 and 362:
WHAT AFFECTS STUDENTS’ PERFORMANC
Page 363 and 364:
Page 365 and 366:
Page 367 and 368:
Page 369 and 370:
Page 371 and 372:
Page 373 and 374:
Page 375 and 376:
Page 377 and 378:
Page 379 and 380:
Page 381 and 382:
SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEO
Page 383 and 384:
Page 385 and 386:
Page 387 and 388:
Page 389 and 390:
Page 391 and 392:
Page 393 and 394:
Page 395 and 396:
Page 397 and 398:
Page 399 and 400:
Page 401 and 402:
Page 403 and 404:
Page 405 and 406:
Page 407 and 408:
Page 409 and 410:
Page 411 and 412:
Page 413 and 414:
Page 415 and 416:
Page 417 and 418:
TWO TESTS OF DIVORCE BEHAVIOUR ON D
Page 419 and 420:
Page 421 and 422:
Page 423 and 424:
Page 425 and 426:
Page 427 and 428:
Page 429 and 430:
Page 431 and 432:
Page 433 and 434:
Page 435 and 436:
TAXATION OF SHAREHOLDER INCOME AND
Page 437 and 438:
Page 439 and 440:
Page 441 and 442:
Page 443 and 444:
Page 445 and 446:
Page 447 and 448:
Page 449:
BOGANMELDELSE 449 Første del er en
show all

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?