23.07.2013 Views

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

398<br />

64%<br />

38%<br />

6%<br />

3,3%<br />

Figur 4. Anvendte variable.<br />

NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3<br />

1975 1980 1985 1990 1995 2000<br />

EFFRAT ADRP FDI OFFPROD<br />

Ideelt set ønskes beholdningen af udenlandsk ejede aktiver udtrykt som en andel af alle<br />

indenlandske aktiver, men i mangel på konsistente og sammenlignelige mål for disse,<br />

er FDI her normeret med det indenlandske BNP. I figur 4 rapporteres den gennemsnitlige<br />

beholdning af indgående direkte udenlandske investeringer i pct. af BNP i<br />

OECD-landene i perioden 1975-2000. Udenlandsk ejerskab er særligt efter 1990 vokset<br />

meget kraftigt. Fra et niveau på omkring 5-10 pct. af BNP i perioden 1975-1990<br />

steg det til mere end 30 pct. af BNP i 2000.<br />

Der synes ikke i den empiriske litteratur om skattekonkurrence at eksistere studier,<br />

der kvantificerer produktivitetseffekten af de offentlige udgifter, og der må således her<br />

konstrueres en ny fremgangsmåde. En simpel tilgang består i at kategorisere de forskellige<br />

typer af offentlige udgifter i henhold til om de må formodes at øge produktiviteten<br />

af privat kapital eller ej. I Johannesen (2004) forsøges en sådan kategorisering,<br />

og det foretrukne mål for produktivitetseffekten af de offentlige udgifter viser sig at<br />

være summen af offentlige investeringer, erhvervssubsidier og offentligt forbrug som<br />

andel af de totale offentlige udgifter. I figur 4 er OECD-gennemsnittet af dette mål raporteret<br />

for perioden 1975-2000, og det er tydeligt, at andelen af offentlige udgifter<br />

med produktivitetseffekter i den private sektor er faldet jævnt i løbet af perioden.<br />

Kun Hansson og Olofsdotter (2003) og Dreher (2003) inddrager internationale<br />

handelsomkostninger i analysen af skattekonkurrence, og begge anvender implicitte<br />

transportomkostninger, IMPTRA, – beregnet som værdien af et lands samlede import i<br />

54%<br />

50%<br />

34%<br />

0,7%

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!