samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 197
grupperne i befolkningen og dermed alt andet lige får stor effekt på velfærdssamfundets
implicitte sociale kontrakt.
Der knytter sig betydelig usikkerhed til udviklingen i middellevetiden, hvilket også
afspejles i, at den forventede udvikling i befolkningens alderssammensætning har
ændret sig i de senere år, jf. figur 3, der sammenligner Velfærdskommissionens fremskrivning
med DREAMs 10 fremskrivning fra 2001.
Velfærdskommissionens fremskrivning er baseret på en større vækst i middellevetiden
end DREAMs fremskrivning fra 2001. Det betyder, at vurderingen af udviklingen
i den demografiske forsørgerbrøk er ændret. Med den tidligere befolkningsfremskrivning
var det demografiske problem overvejende af temporær karakter, mens den permanente
effekt på forsørgerbrøken var relativt beskeden. Med en øget stigning i middellevetiden
bliver der en betydelig større permanent effekt på forsørgerbrøken. Med
andre ord er der en mere markant permanent stigning i forsørgerbrøken i Velfærdskommissionens
fremskrivning. Forskellen mellem de to befolkningsfremskrivninger
understreger både betydningen af, om det demografiske problem er af midlertidig eller
mere permanent karakter, men også usikkerheden knyttet til vurderingen. Denne
usikkerhed med hensyn til trenden i forsørgerbrøken er afgørende for diskussionen af
robustheden af den økonomiske politik, jf. nedenfor.
3. Uændrede velfærdsordninger
Udgangspunktet for at vurdere konsekvenserne af de demografiske forskydninger
er at betragte et forløb med uændrede velfærds- og skatteordninger. Herved skabes en
referenceramme for at vurdere konsekvenserne af de demografiske ændringer og et
grundlag for diskussionen af mulige økonomisk politiske reaktioner.
Uden nærmere analyse følger det umiddelbart ved kombination af den demografiske
udvikling vist i figur 2 og de aldersafhængige nettobidrag til den offentlige sektor
vist i figur 1, at de offentlige finanser vil blive belastet. Umiddelbare overslag over de
økonomiske konsekvenser kan nemt gøres ved at kombinere ændringer i antallet af erhvervsaktive
og ældre med de gennemsnitlige nettobidrag. 11
En mere dybtgående vurdering må imidlertid nødvendigvis være baseret på en
grundig modellering af ordninger og regler i det danske velfærdssystem. Ikke mindst
10. DREAM er en forkortelse for Danish Rational Economic Agents Model. For en beskrivelse af modellen,
se Knudsen m.fl. (1998, 1999) og Pedersen, Stephensen og Trier (1999). Generel information om modellen
findes på http://www.dreammodel.dk
11. I 2041 er der ca. 350.000 færre erhvervsaktive med et gennemsnitligt årligt nettobidrag på ca. 100.000
kr. og ca. 400.000 flere over 65 år med et gennemsnitligt nettotræk på ca. 100.000. De offentlige finanser
i 2041 vil derfor umiddelbart forværres med 75. mia. kr. i forhold til i dag. I grundforløbet med uændrede
regler, jf. nedenfor, er budgetforværringen til 2041 ca. 90 mia. kr.. En væsentlig årsag til denne forskel er, at
»kuvertberegningen« ikke tager højde for at indvandrere og efterkommere kommer til at udgøre en større
andel af befolkningen.