samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 3
serier er medtaget i Albæk (2004). Her er også gjort rede for kilder og oparbejdning af
data, som derfor alene omtales i teksten, hvis det skønnes af væsentlig betydning for
forståelsen.
Først ses der på tilgangen af lærlinge. Der ses alene på tilgang af lærlinge til arbejdsgivere,
idet det er forsøgt at holde skolepraktik ude af opgørelserne. Anledningen
er, at det er arbejdsgivernes beslutninger om at ansætte lærlinge og besætte ledige
praktikpladser, som er det centrale ved overvejelser om indgreb til at fremskaffe flere
lærepladser.
Af figur 1 fremgår det, at der har været ganske betydelige svingninger i tilgangen af
lærlinge. Fra begyndelsen af 1990erne har der været en faldende tendens i tilgangen
fra lidt over 30.000 til ca. 25.000 i år 2002. I midten af 1980erne var tilgangen helt oppe
på lidt over 40.000, men et sådant kraftigt udsving er imidlertid ikke usædvanligt,
når udviklingen over en længere periode betragtes. I begyndelsen og midten af 1960erne
var man også oppe omkring 40.000 i tilgang, hvorefter tallet over en årrække blev
mere end halveret til et niveau under 20.000 i midten af 1970erne. Længere tilbage i
tiden var niveauet lavere, idet erhvervsstrukturen var mere landbrugsdomineret. I
1930erne og begyndelsen af 1940erne svingede tilgangen omkring 10.000, for at vokse
til næsten 20.000 i slutningen af 1940erne og 1950erne.
Af figuren fremgår det, at konjunkturerne har en mærkbar indflydelse på tilgangen
af lærlinge. Ved de store konjunkturtilbageslag i 1955-56 og 1963 faldt lærlingetilgangen,
og det samme gjorde sig gældende både efter den første og den anden »oliekrise«
i henholdsvis 1974-75 og 1979-81.
Beskæftigelsen af lærlinge svarer cirka til tilgangen ganget med den gennemsnitlige
læretid, og en graf over lærlingebeskæftigelsen har nogenlunde det samme forløb
over tiden som tilgangen af lærlinge blot på et højere niveau. Tilgangen og dermed også
beskæftigelsen af lærlinge fluktuerer betydeligt mere end beskæftigelsen af andre
lønmodtagere, og lærlingenes andel af den samlede beskæftigelse har således bevæget
sig betydeligt over tiden. Således udgjorde lærlingebeskæftigelsen ca. 5 pct. af arbejdsstyrken
ved toppunktet i midten af 1960erne, mens den tilsvarende andel i slutningen
af 1970erne var 2,5-3 pct.
Ud fra denne udvikling kan det uddrages, at der i perioden har været en ganske betydelig
fleksibilitet hvad angår tilgang og beskæftigelse af lærlinge. I nogle perioder er
der en meget stor tilgang og beskæftigelse af lærlinge, i andre perioder en forholdsvis
begrænset tilgang og beskæftigelse. To forhold er bemærkelsesværdige. For det første
størrelsen af udsvingene, idet der næsten er tale om fordoblinger og halveringer af
tilgang og beskæftigelse af lærlinge i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet.
For det andet hastigheden, ændringerne fra top til bund foregår inden for en periode på
5-10 år.