samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEOGRAFI 403
Det bemærkes sluttelig, at ovenstående resultater implicerer en langt større skattekonkurrenceeffekt
end tidligere beregnet med udgangspunkt i resultaterne fra basismodellen.
Det gennemsnitlige fald i afvigelsen fra dækket renteparitet på omkring 3
procentpoints siden 1975 har ifølge denne model resulteret i et gennemsnitligt fald i
kapitalskatteraten på omkring 7 procentpoints, fordi øget kapitalmobilitet i et land
medfører et nedadgående pres på kapitalskatteraten i alle andre lande. 5 Desuden forstærkes
denne effekt af strategisk interaktion, fordi hvert land ud over unilateralt at
sænke sin skatterate om følge af den øgede kapitalmobilitet også sænker sin skatterate
som reaktion på de faldende skatterater i de øvrige lande. Den samlede effekt på skatteraten
af øget kapitalmobilitet i perioden 1975-2000 kan således alt andet lige beregnes
til omkring 10 procent. 6 Dette er en langt større effekt af skattekonkurrence end
fundet i tidligere studier.
5. Konklusion
Mens den teoretiske litteratur om skattekonkurrence forudser en negativ sammenhæng
mellem kapitalmobilitet og kapitalbeskatning synes en overfladisk empirisk
analyse at afkræfte denne hypotese. Den internationale kapitalmobilitet er blevet
stærkt forøget gennem de sidste årtier, men denne kapitalmarkedsintegration har i
modstrid med teorien om skattekonkurrence været ledsaget af en betydelig stigning i
den effektive kapitalskatterate (som defineret ovenfor).
Der er i dette studie blevet præsenteret teoretiske modeller for kapitalbeskatning,
som medtager en række andre faktorer end blot kapitalmobilitet: Udenlandsk ejerskab
af virksomheder muliggør skatteeksport og giver dermed anledning til en højere skatterate.
Produktivitetseffekter af offentligt forbrug reducerer omkostningerne ved beskatning,
og øger ligeledes den optimale skatterate. Handelsomkostninger har en kompleks
betydning for kapitalbeskatningen, idet fald i handelsomkostningerne (1) intensiverer
skattekonkurrencen og reducerer skatteraten, når handelsomkostningerne er
store, (2) forstørrer den økonomiske rente forbundet med en placering i virksomhedskoncentration
og øger skatteraten, når handelsomkostningerne er mellemstore og (3)
udhuler samme økonomiske rente og reducerer skatteraten, når handelsomkostningerne
er små.
De teoretiske sammenhænge er desuden blevet testet i en empirisk model, og resultaterne
viser, at øget international kapitalmobilitet faktisk har reduceret kapitalbeskatningen
ganske væsentligt. Tages der højde for strategisk interaktion mellem landene,
5. Denne samlede effekt er simpelthen beregnet som koefficienten på KAPMOB -i plus koefficienten på
KAPMOB i – i alt omkring 2,2 – multipliceret med det gennemsnitlige fald i KAPMOB i – omkring 3 points.
6. Resultatet fremkommer som værdien af en uendelig række 6,6 * [1 + 0,37 + 0,37 2 + 0,37 3 ….] = (6,6)/
(1-0,37) hvor 6,6 er den »initiale« effekt på skatteraten forårsaget af øget kapitalmobilitet, og 0,37 er effekten
af strategisk interaktion.