samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

216
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
begge disse forhold anledning til en »negativ« trend i de offentlige finanser. Da disse
forhold udvikler sig over tid, vedrører en væsentlig del af diskussionen spørgsmål
knyttet til intergenerationel fordeling. Samtidig er der usikkerhed knyttet til den fremtidige
udvikling og dermed også et spørgsmål om risikodeling og tilpasning til denne
risiko. Som udgangspunkt for en diskussion af fastlæggelse af en økonomisk politisk
strategi diskuteres først principielle aspekter knyttet til intergenerationel fordeling og
risikospredning.
9.1 Intergenerationel fordeling
Spørgsmålet om den intergenerationelle fordeling vedrører generelt de muligheder,
nulevende generationer efterlader til fremtidige generationer. Det gælder ikke alene i
relation til offentlige finanser, men videre til spørgsmål om infrastruktur, human capital
og natur- og miljøressourcer, jf. f.eks. Velfærdskommissionen (2004) kap. 4.
Det falder uden for denne artikels rammer at give en udtømmende diskussion af disse
forhold, og det følgende er afgrænset til en vudering af de intergenerationelle implikationer
af velfærdsordninger og deres finansering.
For at vurdere den intergenerationelle fordeling er det nødvendigt at afklare såvel
mulighedsområdet som de politiske præferencer/ønsker knyttet til den intergenerationelle
fordeling. Førstnævnte er reelt sammenfattet i den intertemporale budgetrestriktion
for den offentlige sektor og er derfor en del af den forudgående analyse. Den intertemporale
budgetrestriktion angiver mulighederne for at overflytte ressourcer over
tid og dermed mellem generationer givet markedsforhold (rente) osv.
Det er forbundet med betydeligt større vanskeligheder at fastlægge de politiske
præferencer knyttet til den intergenerationelle fordeling, også selvom mange økonomisk
politiske beslutninger implicit afspejler intergenerationelle afvejninger.
En traditionel approach til at indkredse forhold af betydning for tilrettelæggelsen af
den økonomiske politik er at formulere en samfundsvelfærdsfunktion, som respekterer
de enkelte generationers nyttefunktioner, og som sammenvejer disse med en subjektiv
tidspræferencerate afspejlende den politiske vægtning af nytten for forskellige generationer.
20 Selvom denne tilgangsvinkel ikke er uproblematisk, 21 er den nyttig til at identificere
nogle af de centrale forhold af betydning for den politiske beslutningsproces.
20. Dvs. den subjektive tidspræferencerate for en given generation kan afvige fra tidspræferenceraten mellem
generationer, jf. f.eks. Blanchard og Fischer (1989).
21. Det traditionelle approach har givet anledning til en diskussion om intergenerationel rimelighed og retfærdighed
(se f.eks. Møller (2004) for en introduktion og referencer). Den traditionelle tilgangsvinkel til en
formulering af en samfundsvelfærdsfunktion, jf. ovenfor, kan kritiseres for at forudsætte samme præferencerelationer
på tværs af generationer, ligesom sammenvægtningen af forskellige generationers nytte ud fra et
diskonteringsprincip er problematisk.