samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 237
Tabel 3. Nødvendig stigning i bundskatteprocenten til sikring af finanspolitisk holdbarhed.
Procentpoint.
cent af de 8,7 procent alene skyldes længere levetid. Hvis det eksempelvis lægges til
grund, at dette kommer til at gælde for personer, der nu er 50 år eller derunder, vil der
gå 15 år, inden pensionsalderen gradvist begynder at stige. Med en vedtagelse i 2006
er det altså fra og med 2021. Og det er meget vigtigt, at ikke mindst ændringer i pensionsalder
meddeles i god tid, så forventninger og adfærd kan indrettes herefter.
Fra og med 2021 kan pensionsalderen eksempelvis beregnes således, hvis pensionsfasen
skal have samme relative længde som nu:
Pensionsalder år t =
Middellevetid i år t restlevetiden for 65-årige i 2001 Middellevetiden i år t
– ·
ved pensionsgrænsen 65 + restlevetiden for 65-årige i 2001 ved pensionsgrænsen
t = 2021, 2022 osv.
Med uændret pensions- Med gradvist stigende pensionsaldersgrænse
alder fra 2021
Velfærdskommissionens
oprindelige grundforløb
Med terminalpunkt i 2041, hvor den
off. finansielle nettogæld er nul
8,7 ?
– indtil 2041 ? ?
– efter 2041
Med terminalpunkt i 2041, hvor den
off. formue er nul
? ?
– indtil 2041 0 (mit skøn) ?
– efter 2041 ? ?
Anm.: Tilsvarende beregninger bør gennemføres, hvor 2041 er erstattet af bl.a. 2061, 2076 og 2100.
Antages det, at middellevetiden i år 2021 er 85 år ved pensionsgrænsen, kan pensionsalderen
i 2021 beregnes til 67,38 år, da restlevetiden for 65-årige var ca. 17 år i
2001. Nedrundet bliver det til 67 år og 4 mdr. og så fremdeles. 6
I tabel 3 har jeg sammenfattet, hvad jeg finder det meget væsentligt også at få oplyst,
hvis vi skal have en seriøs velfærdsdebat.
6. I Velfærdskommissionen (2005) beregnes stigningen i pensionsalderen ud fra stigningen i middellevetiden.
Det relevante er dog, som gjort her, at tage udgangspunkt i restlevetiden ved pensionsgrænsen.