samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (2005): 275-298
Debat om fremtidens velfærd – opsamling og replik
Torben M. Andersen
Institut for Nationaløkonomi, Aarhus Universitet, E-mail: tandersen@econ.au.dk
Lars Haagen Pedersen
Velfærdskommissionens sekretariat, E-mail: lhp@velfaerd.dk
Formålet med de fremskrivninger, som er fremlagt i vores artikel, »Demografi, velstandsdilemma
og makroøkonomiske strategier« i dette tidsskrift er at skabe et bedre
grundlag for en diskussion af tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Dette indebærer
både en vurdering af størrelsesordener og af usikkerhed/følsomheder. Samtidig
må man nødvendigvis tage udgangspunkt i en fortolkning af uændret økonomisk politik.
I vores beregninger har vi valgt at illustrere disse problemstillinger ved ændringer i
bundskattesatsen. Som det gentagne gange er fremhævet, er dette ikke for at anbefale en
endimensionel politikreaktion, men for at formulere størrelsesordener i en variabel, der
direkte kan kontrolleres af politikerne.
Det er ikke formålet med fremskrivningerne at lave egentlige prognoser eller at forudsige
fremtidige politikreaktioner, men netop at skabe et grundlag for at diskutere økonomisk
politiske initiativer. Det er derfor ikke relevant at indarbejde fremtidige politikændringer,
som ønsket af Christen Sørensen (2005) (herefter CS) og Claus Vastrup
(2005) (herefter CV). Sådanne ændringer i den økonomiske politik kan derimod eventuelt
blive resultatet af de analyser, vi har fremlagt.
Det følgende vil derfor alene kommentere den diskussion, der direkte vedrører
beregningerne, forudsætningerne herfor, fortolkning af resultaterne samt analysemetoderne.
Vores analyse viser, at indretningen af det danske velfærdssamfund udfordres dels
af den stigende levealder og den heraf følgende permanente ændring i befolkningens
alderssammensætning og dels af den stigende velstand. Begge ændringer er således
positive udfordringer for den fremtidige velfærd i Danmark. Diskussionen om den
fremtidige indretning af velfærdssamfundet er derfor en fordelingsdiskussion, og ikke
et nedskærings- eller fallitscenario, som det ofte fremstilles.
Der er flere dimensioner i fordelingsdiskussionen. For det første er det en diskussion
om den intergenerationelle fordeling. Hvor meget skal de enkelte generationer
modtage af offentlige ydelser, og hvor meget skal generationerne bidrage? CS og
Erling Holmøy (2005) (herefter EH) tager denne del af problemstillingen op. En anden
vigtig del af fordelingsdiskussionen handler om størrelsen og sammensætningen
af de offentlige udgifter, dvs. om størrelsen af skattetrykket og om forholdet mellem
overførselsindkomster og offentlig service. Velfærdskommissionen (herefter VFK)