samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 281
erhvervsaktive alder og dels gennem øget pres for udgifter til både flere overførselsindkomstmodtagere
og flere personer i de aldersgrupper, der er hovedaftagere af offentlige
ydelser. Samtidig forsøgte kommissionen via følsomhedsberegninger at vise,
hvilke forudsætninger, der er kritiske for resultatet, og hvilke, der betyder mindre. Efterfølgende
har der været en betydelig debat, som i høj grad har drejet sig om betydningen
af forudsætninger i VFKs fremskrivning.
Arbejdsmarkedspensioner og private pensioner
Denne debat videreføres i nogen grad af JGA. Hovedsynspunktet er her, at den
demografiske udfordring er lille i Danmark, og at indførelsen af arbejdsmarkedspensioner
har løst størstedelen af dette problem »fordi man i ualmindelig høj grad har ophævet
denne (sociale (vores tilføjelse)) kontrakt«. Dvs. at fremtidige generationer af
erhvervsaktive kun i begrænset omfang overfører midler til fremtidige generationer af
pensionister.
Dette synspunkt er vi helt uenige i.
For det første er den demografiske udfordring noget større end JGA giver udtryk for.
I VFKs befolkningsfremskrivning stiger ældrebrøken (forholdet mellem 65+-årige og
15-64-årige) med 70 pct. fra 2000 til 2040. Fra 2040 og til 2050 falder ældrebrøken
lidt, således at stigningen til 2050 »kun« er på 62 procent.
For det andet og væsentligere har JGA helt urealistiske forestillinger om betydningen
af de fremtidige udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionsordninger og privattegnede
pensioner.
Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har betydelig effekt på det nuværende
og forventede fremtidige pres på pensionssystemet, men det skyldes først og fremmest,
at disse pensioner løser et strukturelt problem i folkepensionssystemet: Den universalistiske
folkepension gives til alle uanset tidligere arbejdsmarkedstilknytning.
Det betød historisk, at en familie, hvis levestandard hovedsageligt var baseret på én
indkomst i den erhvervsaktive alder, kun ville opleve et mindre fald i den disponible
indkomst ved overgang til pensionsalderen, fordi indkomsten kom til at bestå af to
pensioner. I takt med at også ældre kvinder fik stigende erhvervsfrekvens i løbet af
1980erne og 1990erne, betød overgangen til pensionsalderen, at familierne i disse generationer
kunne se frem til en betydelig nedgang i den disponible indkomst, fordi også
indkomsten i de erhvervsaktive år hovedsageligt var baseret på to indkomster. Uden
opbygning af arbejdsmarkedspensionssystemet ville denne udvikling have ført til et
pres for højere dækning af den offentlige folkepension.
Bortset fra denne – meget væsentlige – effekt har arbejdsmarkedspensioner begrænset
positiv effekt på den offentlige sektors finansiering. Effekten bliver begræn-