samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

206
Pct.
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2001 2011 2021 2031 2041 2051 2061 2071
Bundskattesats
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Figur 8. Udviklingen i bundskattesatsen med PAYG-finansiering med skattetilpasning
uden trend som følge af velstandsstigning.
Kilde: Egne beregninger på DREAM-modellen.
skattesaten stabiliseres på trods af den fortsatte vækst i middellevetiden. Fra omkring
2060 fortsætter stigningen i PAYG-skatten som følge af middellevetidsstigningen.
Årsagen til, at middellevetidsstigningerne påvirker PAYG-skatten, er, at den andel
af livet, hvor den enkelte er i arbejdsstyrken, gradvist reduceres under antagelse af givne
regler for tilbagetrækning. Det fører til, at forholdet mellem potentielt forsørgede
og potentielle forsørgere er stigende over tid. Da PAYG-finansieringen og den sociale
kontrakt i det danske velfærdssystem indebærer, at de, der aktuelt er beskæftigede,
skal finansiere de offentlige udgifter, må den enkelte beskæftigedes skattebetaling stige
over tid.
5.1 PAYG-finansiering og velstandsdilemmaet
Såfremt der ud over de demografiske forskydninger også tages hensyn til velstandsdilemmaet,
jf. afsnit 3.1, bliver den nødvendige skattestigning under PAYG-finansiering
selvsagt større.
Konsekvenserne for bundskatten af at sikre finansieringen til at håndtere velstandsdilemmaet
(mere service og fritid) fremgår af figur 9. I 2021 er bundskattesatsen steget
til over 8 procentpoint, hvilket er 2 procentpoint mere end i grundforløbet. I 2051 er forskellen
i bundskattesatsen mellem de to forløb vokset til mere end 6 procentpoint.
Konklusionen er således, at udviklingen i den offentlige sektors finansieringsbehov
er meget følsom over for Velfærdskommissionens forudsætning om, at den historiske