samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEOGRAFI 391
(, n) n = 1 /2 n = 1
( t H ’’ – t F )
( t H ’ – t F )
Figur 3. Alt-eller-intet skattekonkurrence.
(, n = 1)
som muligt. Eksempelvis antager Baldwin og Krugman (2000), at land H vælger sin
skatterate før land F, og finder dermed en Stackelberg-ligevægt i skattespillet. I nærværende
afsnit fastholdes den sædvanlige antagelse om et simultant skattespil, og der
bestemmes således en Nash-ligevægt.
Der betragtes altså en ligevægt, hvor hældningen på (, n = 1) er positiv, og al kapital
er placeret i land H. Som tidligere opfatter regeringerne hinandens skatterater
som givne og vælger den for forbrugeren optimale beskatning af kapital. Kapitalmarkedets
dynamik er illustreret i figur 3. Vælges en skatterate som t H , vil al kapital forblive
i land H, mens en skatterate som t H vil få al kapital til at flytte til land F. Det er en
væsentlig forskel i forhold til tidligere, at perfekt kapitalmobilitet ikke nødvendigvis
giver anledning til skattekonkurrence. Hvis forbrugeren i land H har en relativ svag
præference for det offentlige gode, således at regeringen i land H i fravær af kapitalmobilitet
ville vælge en skatterate mindre end (,n = 1), da vil selv ikke en skatterate
på nul i land F være begrænsende for skattevalget i land H. Den sædvanlige fortolkning
i ØG-litteraturen er, at økonomiens samlingskræfter skaber en stedbunden økonomisk
rente i land H, som kan beskattes, uden at det udløser kapitalbevægelser. Hvis
denne rente er stor nok, vil skattekonkurrence ikke opstå, fordi land H kan vælge sin
foretrukne skatterate og beholde kapitalklyngen uanset skattepolitikken i land F.
Kaldes den optimale skatterate i land H i fravær af kapitalmobilitet for t H LUK , må
følgende betingelse altså være opfyldt, for at landene interagerer strategisk:
n