samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 241
mens de er på arbejdsmarkedet, eller skal de erhvervsaktive blive længere tid på arbejdsmarkedet
i takt med den stigende levealder?«
Dette kunne jeg ikke have udtrykt bedre.
Velfærdskommissionen (2005) afviser, at de har overvurderet holdbarhedsproblemet.
Her kan jeg kun komme ind på den sprængning af den grundlæggende forudsætning
om uændret offentligt serviceniveau, som sker ved at inddrage det såkaldte velstandsdilemma
i relation til individuelle sundheds- og plejeudgifter. Det indrømmes,
at det havde været bedre at anvende restlevetiden frem for alderen til at prognosticere
disse udgifter, når netop levetiden stiger væsentligt, hvorfor vel også helbredstilstanden
ved en given alder forbedres. Men ved at inddrage de serviceforbedringer, der kan
blive en følge af nye og bedre behandlingsformer, kan Velfærdskommissionen selvfølgelig
komme frem til – som tidligere formanden for Velfærdskommissionen – at de givetvis
undervurderer de fremtidige udgifter til individuelle sundheds- og plejeudgifter.
At de så sprænger forudsætningerne for deres egne analyser nævnes ikke. Der er vel
ikke noget mærkeligt i, at der skal betales for ekstra goder, som Velfærdskommissionen
(2005) da også selv anfører via bl.a. henvisning til en »grundpakke« kombineret
med »tilkøb«. Hertil kommer, at Velfærdskommissionen (2005) anvender kritiske forudsætninger
vedr. de fremtidige udgifter til individuelle sundheds- og plejeudgifter.
Dette fremgår bl.a. af et omfattende EU-forskningsprojekt, hvor forholdene i Danmark
også er inddraget. Et hovedresultat er her, at bedre helbred stort set opvejer virkninger
af stigende alder i forhold til disse udgifter, jf. Westerhout og Pellikaan (2005).
Så det er ikke altid let at holde fast i, at oprindelige tilgangsvinkler og analyseresultater
fastholdes. Også her må der prioriteres!
Litteratur
AE-rådet. 2004a. Økonomiske Tendenser
2004. København.
AE-rådet. 2004b. Tre spørgsmål til Velfærdskommissionen.
København, 21. juni 2004.
Arendt, J. N., E. B. Hansen og T. K. Thrane.
2002. Kan forbedringer i ældres levevilkår
lette forsørgerbyrden? Nationaløkonomiske
Tidsskrift 2002:140:3, s. 289-311.
Broda, C. og D. E. Weinstein. 2004. Happy
news from the Dismal Science: Reassessing
the Japanese Fiscal Policy and Sustainability.
NBER Working Paper Series nr.
10988. Cambridge, MA. December 2004.
Economic Policy Committee. 2001. Budgetary
Challenges Posed by Ageing Populations:
The Impact on Public Spending on
Pensions, Health and Long-Term Care for
the Elderly and Possible Indicators of the
Long-Term Sustainability of Public Finances.
EPC/ECFIN/655/01-EN final.
October.
Finansministeriet. 2004. Finansredegørelse
2004. København.
Jacobzone, S., E. Cambois og J. M. Robine.
2000. Is the health of older persons in
OECD countries improving fast enough to
compensate for population ageing? OECD
Economic Studies 2000:30, s. 149-90.
Madsen, J. og N. Serup-Hansen. 2000. Alder,
død og sundhedsomkostninger. Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet, Syddansk
Universitet. Health Economics Papers
2000:4.
Nielsen, S. and O. Risager. 2001. Stock Returns
and Bond Yields in Denmark 1922-