samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

4 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 1 0 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Figur 1. Tilgangen til lærlingeuddannelserne, 1931-2002. I debatten om lærepladsproblemet hævdes det undertiden, at arbejdsgiverne ikke har mulighed for at beskæftige flere elever, at der ikke er plads til de unge uddannelsessøgende ude på arbejdspladserne. Det fremgår af udviklingen på området, at denne påstand næppe er holdbar. I midten af 1960erne var én ud af 20 lønmodtagere under uddannelse, så faldt andelen til én ud af 40, for herefter at vokse og så falde igen. Hidtil har det danske arbejdsmarked altså vist en betydelig absorberingsevne. Der har tidligere været beskæftiget langt flere lærlinge, end tilfældet er nu. På denne baggrund må det antages, at der også fremover vil være en betragtelig absorberingsevne til stede, at der er plads til betydeligt flere lærlinge end der beskæftiges for øjeblikket. Det er naturligt at sætte antallet af unge, som får en læreplads, i relation til ungdomsårgangenes størrelse. Både fordi dette afspejler den chance, de unge har for at opnå en læreplads, men også fordi dette siger noget om tilgangen af faglært arbejdskraft. I figur 2 er indtegnet et mål for ungdomsårgangenes størrelse på de alderstrin, hvor en lærlingeuddannelse påbegyndes. Betegnelsen ungdomsårgang dækker således over et vejet gennemsnit af de alderstrin, hvor lærlingene opnår læreplads. Fra et niveau på godt lidt over 65.000 i slutningen af 1930erne falder ungdomsårgangene til knap 60.000 i slutningen af 1940erne, og vokser herefter kraftigt til godt 85.000 i begyndelsen af 1960erne. Der indtræder et fald til et niveau på ca. 75.000 i perioden fra slutningen af 1970erne. Nye store årgange på knapt 85.000 træder ind på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1980erne, mens niveauet i slutningen af 1980erne falder til knap 75.000. I 1990erne kommer meget små årgange ud på arbejdsmarkedet, og niveauet ved årtusindeskiftet ligger på knap 60.000. Det er således et ganske betydeligt fald i ungdomsårgangene gennem 1990erne, med dette vender igen hen mod slutningen af det første årti i dette årtusinde. År
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 5 90000 85000 80000 75000 70000 65000 60000 55000 50000 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Figur 2. Ungdomsårgangene, 1931-2012. Ved sammenligning af figur 1 og figur 2 fremgår det, at der er et sammenfald mellem det tidspunkt, hvor ungdomsårgangene topper i begyndelsen af 1960erne, og det tidspunkt, hvor tilgangen af lærlinge når sit maksimum. Og da de næste store ungdomsårgange kom ud på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1980erne, ligger lærlingetilgangen også på et relativt gunstigt niveau sammenlignet med de foregående år. Det samme gør sig gældende ved udviklingen fra begyndelsen af 1990erne til begyndelsen af det nye årtusinde. Der er både tale om et fald i ungdomsårgangene og lærlingetilgangen. I store træk er bevægelserne i de to kurver identiske, dog med visse niveauforskydninger – små ungdomsårgange falder sammen med lav lærlingetilgang, mens store ungdomsårgange falder sammen med stor lærlingetilgang. I midten af 1980erne var der visse forhåbninger om, at lærepladsproblemet var løst. Hvis det store tilgangstal kunne holdes, når ungdomsårgangene faldt i slutningen af 1980erne, ville en langt større andel af de unge kunne få en faglig uddannelse. Imidlertid faldt tilgangstallet, som vi netop har set, med ca. 25 pct., samtidig med at ungdomsårgangene blev mindre. Som det fremgår af figur 2, står vi over for en ny vækst i størrelsen af ungdomsårgangene i det næste årti. På baggrund af den hidtidige udvikling er der imidlertid ingen grund til at forvente, at dette skulle gøre det vanskeligere for de unge at få en læreplads. Konsekvenserne af bevægelserne i ungdomsårgange og lærlingetilgang afspejler sig i andelen af en ungdomsårgang med lærlingeuddannelse. I figur 3 er indtegnet forholdet mellem lærlingetilgangen og ungdomsårgangen, dvs. tallene i figur 1 divideret med tallene i figur 2. Et iøjnefaldende træk er niveauforskellen fra før 1946, hvor andelen af unge med en lærlingeuddannelse udgjorde ca. 15 pct., til niveauet fra 1946 og fremefter, hvor andelen ligger omkring 30 pct. Et højdepunkt kom i midten af År
Page 1 and 2: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 3: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 3 serier
Page 7 and 8: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 7 0,60 0
Page 9 and 10: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 9 givet
Page 11 and 12: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 11 over
Page 13 and 14: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 13 angiv
Page 15 and 16: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 15 Dette
Page 17 and 18: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 17 Tabel
Page 19 and 20: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 19 hverv
Page 21 and 22: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 21 Ikke
Page 23 and 24: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 23 didat
Page 25 and 26: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 25 Litte
Page 27 and 28: MILJØMODELLER TIL ADAM 27 ling i D
Page 29 and 30: MILJØMODELLER TIL ADAM 29 Tekniske
Page 31 and 32: MILJØMODELLER TIL ADAM 31 LADA kan
Page 33 and 34: MILJØMODELLER TIL ADAM 33 NH 3 54%
Page 35 and 36: MILJØMODELLER TIL ADAM 35 Tabel 4.
Page 37 and 38: MILJØMODELLER TIL ADAM 37 8%). End
Page 39 and 40: MILJØMODELLER TIL ADAM 39 portsyst
Page 41 and 42: MILJØMODELLER TIL ADAM 41 Konkurre
Page 43 and 44: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 45 and 46: BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSY
Page 55 and 56:
BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSY
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 67 and 68:
THE CONSUMPTION OF ALCOHOL IN THE S
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
THE EFFECT OF LABOUR MARKET CONDITI
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DEBAT OG KOMMENTARER 105 det astron
Page 107 and 108:
DEBAT OG KOMMENTARER 107 gælder ik
Page 109 and 110:
DEBAT OG KOMMENTARER 109 prisstivhe
Page 111 and 112:
DEBAT OG KOMMENTARER 111 keynesiane
Page 113 and 114:
DEBAT OG KOMMENTARER 113 outside in
Page 115 and 116:
DEBAT OG KOMMENTARER 115 Begrebet '
Page 117 and 118:
DEBAT OG KOMMENTARER 117 men ikke k
Page 119 and 120:
DEBAT OG KOMMENTARER 119 som et ana
Page 121 and 122:
DEBAT OG KOMMENTARER 121 Appendiks:
Page 123:
BOGANMELDELSER 123 J. A. Schumpeter
Page 126 and 127:
126 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
132 Det fremgår, at minimering af
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
136 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 1986 1988 1
Page 138 and 139:
138 Ymax Fmax Flag NATIONALØKONOMI
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
142 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 N
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
146 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 Filtrerede
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Dahl, C., H. Hansen og J. Smidt
Page 152 and 153:
152 Autoregressiv model. (Ymax = 4)
Page 154 and 155:
154 25 20 15 10 5 Official discount
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
160 25 20 15 10 5 0 -5 Figure 3. Re
Page 162 and 163:
162 ry of monetary regimes - some l
Page 164 and 165:
164 Table A.1. Danish interest rate
Page 166 and 167:
166 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
172 Average UIB rate pr. year 100 9
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
180 Per cent 40 35 30 25 20 15 10 5
Page 182 and 183:
182 Table 2. Trend adjusted differe
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
186 den, Finland, Austria, Germany,
Page 188 and 189:
188 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 190 and 191:
190 1.000 kr 150 100 50 0 -50 -100
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
196 Forsørgerkvote 150 140 130 120
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
202 Timer 2200 2000 1800 1600 1400
Page 204 and 205:
204 Pct. af BNP 5 0 2001 2011 2021
Page 206 and 207:
206 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 Procent af BNP 8 4 0 2001 2021
Page 212 and 213:
212 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
236 Bundskatteprocent 5,5 Figur 1.
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
242 1999. Scandinavian Economic His
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
278 Pct. 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 -
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
298 rapport, København. Velfærdsk
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
314 hold til individuelle handelspa
Page 316 and 317:
316 ters, and a comprehensive cover
Page 318 and 319:
318 tations. An understanding of th
Page 321 and 322:
Page 323 and 324:
LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 325 and 326:
Page 327 and 328:
Page 329 and 330:
Page 331 and 332:
Page 333 and 334:
Page 335 and 336:
Page 337 and 338:
Page 339 and 340:
Page 341 and 342:
Page 343 and 344:
Page 345 and 346:
Page 347 and 348:
Page 349 and 350:
Page 351 and 352:
Page 353 and 354:
Page 355 and 356:
Page 357 and 358:
Page 359 and 360:
Page 361 and 362:
WHAT AFFECTS STUDENTS’ PERFORMANC
Page 363 and 364:
Page 365 and 366:
Page 367 and 368:
Page 369 and 370:
Page 371 and 372:
Page 373 and 374:
Page 375 and 376:
Page 377 and 378:
Page 379 and 380:
Page 381 and 382:
SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEO
Page 383 and 384:
Page 385 and 386:
Page 387 and 388:
Page 389 and 390:
Page 391 and 392:
Page 393 and 394:
Page 395 and 396:
Page 397 and 398:
Page 399 and 400:
Page 401 and 402:
Page 403 and 404:
Page 405 and 406:
Page 407 and 408:
Page 409 and 410:
Page 411 and 412:
Page 413 and 414:
Page 415 and 416:
Page 417 and 418:
TWO TESTS OF DIVORCE BEHAVIOUR ON D
Page 419 and 420:
Page 421 and 422:
Page 423 and 424:
Page 425 and 426:
Page 427 and 428:
Page 429 and 430:
Page 431 and 432:
Page 433 and 434:
Page 435 and 436:
TAXATION OF SHAREHOLDER INCOME AND
Page 437 and 438:
Page 439 and 440:
Page 441 and 442:
Page 443 and 444:
Page 445 and 446:
Page 447 and 448:
Page 449:
BOGANMELDELSE 449 Første del er en
show all

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?