samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 287
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
1981 2003
60-64
År
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Figur 4. Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for henholdsvis mænd (venstre figur)
og kvinder (højre figur).
denne periode. Problemet opstår, fordi man ikke tager højde for, at de bagvedliggende
faktorer – fysiske eller psykiske – der begrunder tildeling af førtidspensioner også i
mange tilfælde er årsagen til, at de pågældende ikke får en uddannelse. 8
Samlet vurderet er det således ikke oplagt, at øget uddannelse vil øge erhvervsdeltagelsen.
Det niveau for stigningen i erhvervsdeltagelsen, der er indarbejdet i VFKs
fremskrivning, kan derfor vise sig at være for optimistisk.
Incitamenter til tilbagetrækning
De historiske aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd ligger lavere for alle aldersgrupper
i 2003 end i 1981, jf. figur 4. Faldet er særligt markant for gruppen af 60-
64 årige. For kvinder gælder, at erhvervsfrekvensen for yngre aldersgrupper er lavere i
2003 end i 1981, mens det for ældre aldersgrupper er omvendt. Der er således en betydelig
generationseffekt i kvindernes erhvervsdeltagelse. Det er bemærkelsesværdigt,
at selvom erhvervsfrekvensen for 55-59 årige kvinder er 18 procentpoint højere i 2003
end i 1981, er den 4 procentpoint lavere for aldersgruppen 60-64 år. Der er således for
begge køn en tendens til, at en større andel trækker sig tilbage ved 60 års alderen end
tidligere. Den historiske udvikling taler derfor for, at en antagelse om konstant tilbagetrækningsalder
har en bias i retning af for høj fremtidig erhvervsdeltagelse.
JGA argumenterer for, at arbejdsmarkedspensionerne kan betyde en tilskyndelse til
senere tilbagetrækning, fordi arbejdsmarkedspensionsudbetalingen pr. år er lavere, jo
tidligere man trækker sig tilbage (substitutionseffekt). Hvis arbejdsmarkedspensions-
8. I CSs papir i dette nummer af tidsskriftet er de af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede effekter
på beskæftigelsen af øget uddannelse reduceret, således at førtidspensionsfrekvensen ikke påvirkes ved uddannelsesændringen.
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
1981 2003
50-54
55-59
60-64
År