samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 15
Dette resultat svarer på sin vis til det indtryk man får ved at sammenligne graferne
over tilgang og ungdomsårgangenes størrelse i henholdsvis figur 1 og figur 2 i forrige
afsnit. Der er den ubehagelighed, at det ikke er oplagt, hvad det er for en økonomisk
mekanisme, som genererer sammenhængen mellem de to variable. Det kan nævnes,
at medtagelse af udbudsvariable i aldersbetingede estimationer af beskæftigelsen er
almindelige i amerikanske undersøgelser, men at udbudsvariablen (størrelse af aldersklasserne)
sjældent kommenteres. Det er en nærliggende tanke at sammenligne ungdomsårgange
med effekterne af ændringer i udbuddet af arbejdskraft. De fleste økonomer
har den opfattelse, at øget arbejdsudbud primært giver sig udslag i øget beskæftigelse
og kun i mindre udstrækning i øget arbejdsløshed, men denne sammenhæng
bygger på en velbeskrevet økonomisk mekanisme, nemlig at øget arbejdsudbud og arbejdsløshed
giver et lønpres i nedadgående retning, som resulterer i større beskæftigelse.
Denne mekanisme må skønnes kun i begrænset omfang at gøre sig gældende
på lærlingeområdet, idet minimumslønnen er fastlagt ved overenskomsterne og udstrakt
til det ikke overenskomstdækkede arbejdsmarked ved lovgivning.
Endelig viser elasticiteten til trenden, at lærlingetilgangen er vokset med cirka 1 /2
pct. om året, når der er taget højde for de øvrige forklarende faktorers påvirkning af
tilgangen. Dette skal forstås som en beskrivelse af den meget gunstige udvikling på
lærepladsområdet, som er fremgået i det forrige. Man kan ikke forvente, at udviklingen
af sig selv fortsætter i samme opadgående takt fremover (alene af den grund, at der
visse grænser for, hvor meget tilgangen kan vokse).
Vedrørende anvendelsen af regressionsresultaterne er det især ungdomsårgangene
og omkostningerne, der er relevant. Hvor væsentlig lærepladsområdet end måtte synes,
bestemmes den økonomiske udvikling og politik af mere overordnede forhold.
For ungdomsårgangenes vedkommende kan det konkluderes, at der ikke er nogen
grund til at forvente, at de stigende ungdomsårgange i det næste årti i sig selv vil skabe
problemer på lærepladsområdet. Ud fra estimationsresultaterne er det mest plausible,
at tilgangen til lærlingeuddannelserne vil vokse med ungdomsårgangene i en
sådan takt, at der er en uændret andel af ungdomsårgang, som gennemfører en lærlingeuddannelse.
Spørgsmålet er, om man er tilfreds med den nuværende andel af en
ungdomsårgang, som tager en lærlingeuddannelse. En formindskelse af omkostningerne
vil kunne afhjælpe mangelen på lærepladser. Der er usikkerhed om den nøjagtige
størrelse af effekten, men ingen tvivl om retningen.
4. Lærlingenes alder og produktivitet
Et element i den samlede vurdering af lærlingeuddannelserne i det danske uddannelsessystem
er lærlingenes alder og produktivitet, dvs. det bidrag, de yder til produk-