23.07.2013 Views

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 223

at vælge en strategi, hvor den økonomiske politik er fastlagt ud fra langsigtede trends

med justering fra tid til anden i takt med at yderligere information akkumuleres. 31

Endelig er der et fundamentalt tids-inkonsistens problem knyttet til begge strategier.

PAYG-strategien er baseret på en løbende justering, i takt med at finansieringsproblemet

accentueres. Denne strategi kan derfor virker tillokkende, da den først kræver

initiativer i fremtiden. Dette efterlader et åbent spørgsmål, om disse initiativer vil blive

taget i overensstemmelse med strategien, eller om tilpasningen vil blive udskudt.

Tilsvarende kan man stille spørgsmålstegn ved mulighederne for at implementere

opsparingsstrategien. Ganske vist fordrer denne strategi en øjeblikkelig tilpasning, og

dermed kan reformer som sådan ikke udskydes. Strategien implicerer imidlertid også,

at man over en længere årrække foretager en betydelig konsolidering af de offentlige

finanser samtidig med, at eksisterende velfærdsordninger fastholdes uændrede. Der

vil kun være råderum til forbedringer, såfremt der samtidig sikres en finansiering. Det

er et åbent spørgsmål, om det vil være politisk muligt at fastholde et sådant forløb. 32

Problemer knyttet til tids-inkonsistens i forhold til konsolidering kan løses ved at

fondsbasere konsolideringen for dermed at sikre, at midlerne kun kan frigøres til de

tiltænkte formål. Dette forudsætter, at en del af de løbende skatteindtægter overføres

til en selvstændig fond med klare og afgrænsede mål for midlernes anvendelse. De politiske

troværdighedsproblemer i forbindelse med denne type konstruktioner kan være

betydelige, jf. debatten om den sociale pensionsfond. Selvom det skulle vise sig politisk

muligt at etablere en sådan konstruktion, er det ikke givet, jf. argumentationen

ovenfor, at det vil være ønskværdigt.

Som alternativ til yderpunkterne i form af PAYG- eller opsparingsstrategien diskuteres

i det følgende en mere pragmatisk tilgangsvinkel.

9.4 En pragmatisk tilgang – tilpasningsstrategien

Velfærdsordninger samt skatteregler m.m. fastlægger regler for den enkeltes rettigheder

og muligheder samt bidrag til finansieringen. Da der naturligt er en betydelig aldersafhængighed

i brug af velfærdsordninger og bidrag i form af skattebetalinger,

etableres der et væsentligt intergenerationelt element i velfærdssamfundet, jf. indled-

31. Auerbach og Hassett (2002a,b) betragter en situation, hvor der er politisk modvilje eller omkostninger

ved hyppige politikændringer. De viser, at dette kan være en grund til træghed i ændringer i den økonomiske

politik. Informationsargumentet for at udsætte ændringer i den økonomiske politik skal dog ses i sammenhæng

med risiko knyttet til, at man politisk skubber problemerne foran sig.

32. Der kan drages paralleller til både USA og Norge. Konsolideringen af offentlige finanser i USA i slutningen

af 1990’erne var delvist motiveret af kravet til konsolidering for at imødegå konsekvenserne af de

demografiske ændringer, men er siden blevet omsat i bl.a. skattelettelser, Nordhaus (2003). I Norge er Petroleumsfonden

tiltænkt at kunne finansiere en del af udgiftsstigningerne som følge af ændret demografi,

men der er løbende forslag om alternative anvendelser af midlerne.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!