samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 223
at vælge en strategi, hvor den økonomiske politik er fastlagt ud fra langsigtede trends
med justering fra tid til anden i takt med at yderligere information akkumuleres. 31
Endelig er der et fundamentalt tids-inkonsistens problem knyttet til begge strategier.
PAYG-strategien er baseret på en løbende justering, i takt med at finansieringsproblemet
accentueres. Denne strategi kan derfor virker tillokkende, da den først kræver
initiativer i fremtiden. Dette efterlader et åbent spørgsmål, om disse initiativer vil blive
taget i overensstemmelse med strategien, eller om tilpasningen vil blive udskudt.
Tilsvarende kan man stille spørgsmålstegn ved mulighederne for at implementere
opsparingsstrategien. Ganske vist fordrer denne strategi en øjeblikkelig tilpasning, og
dermed kan reformer som sådan ikke udskydes. Strategien implicerer imidlertid også,
at man over en længere årrække foretager en betydelig konsolidering af de offentlige
finanser samtidig med, at eksisterende velfærdsordninger fastholdes uændrede. Der
vil kun være råderum til forbedringer, såfremt der samtidig sikres en finansiering. Det
er et åbent spørgsmål, om det vil være politisk muligt at fastholde et sådant forløb. 32
Problemer knyttet til tids-inkonsistens i forhold til konsolidering kan løses ved at
fondsbasere konsolideringen for dermed at sikre, at midlerne kun kan frigøres til de
tiltænkte formål. Dette forudsætter, at en del af de løbende skatteindtægter overføres
til en selvstændig fond med klare og afgrænsede mål for midlernes anvendelse. De politiske
troværdighedsproblemer i forbindelse med denne type konstruktioner kan være
betydelige, jf. debatten om den sociale pensionsfond. Selvom det skulle vise sig politisk
muligt at etablere en sådan konstruktion, er det ikke givet, jf. argumentationen
ovenfor, at det vil være ønskværdigt.
Som alternativ til yderpunkterne i form af PAYG- eller opsparingsstrategien diskuteres
i det følgende en mere pragmatisk tilgangsvinkel.
9.4 En pragmatisk tilgang – tilpasningsstrategien
Velfærdsordninger samt skatteregler m.m. fastlægger regler for den enkeltes rettigheder
og muligheder samt bidrag til finansieringen. Da der naturligt er en betydelig aldersafhængighed
i brug af velfærdsordninger og bidrag i form af skattebetalinger,
etableres der et væsentligt intergenerationelt element i velfærdssamfundet, jf. indled-
31. Auerbach og Hassett (2002a,b) betragter en situation, hvor der er politisk modvilje eller omkostninger
ved hyppige politikændringer. De viser, at dette kan være en grund til træghed i ændringer i den økonomiske
politik. Informationsargumentet for at udsætte ændringer i den økonomiske politik skal dog ses i sammenhæng
med risiko knyttet til, at man politisk skubber problemerne foran sig.
32. Der kan drages paralleller til både USA og Norge. Konsolideringen af offentlige finanser i USA i slutningen
af 1990’erne var delvist motiveret af kravet til konsolidering for at imødegå konsekvenserne af de
demografiske ændringer, men er siden blevet omsat i bl.a. skattelettelser, Nordhaus (2003). I Norge er Petroleumsfonden
tiltænkt at kunne finansiere en del af udgiftsstigningerne som følge af ændret demografi,
men der er løbende forslag om alternative anvendelser af midlerne.