samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

192
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
sker om øget service og mere fritid. Konklusionen er, at en fortsat relativ stigning i den
offentligt finansierede velfærdsservice og en gradvis reduktion i arbejdstiden tilsammen
vil føre til et meget betragteligt finansieringsproblem, som kommer i tillæg til det
demografisk betingede pres.
Papirets tredje formål er at diskutere tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i
lyset af den nuværende indretning af velfærdssamfundet og den forventede udvikling i
demografi og materiel velstand.
Udgangspunktet for diskussionen er en vurdering af konsekvenserne af eksisterende
velfærdsordninger. Dette gøres dels i et forløb, hvor der er set bort fra den historiske
trend i velfærdsservice og årlig arbejdstid, dels i et forløb, hvor disse udviklinger
er inkluderet. For et givet fremtidigt forløb vurderes de finansielle problemers omfang,
og der skabes en referenceramme for en diskussion af mulige reformer.
Som illustration vælger vi i dette papir at se på situationer, hvor stigningen i de offentlige
udgifter finansieres ved stigninger i den statslige bundskattesats. Det understreges,
at dette er illustrationer. Det er naturligvis muligt at ændre den økonomiske
politik, så f.eks. besparelser på offentlig service eller omlægninger af overførselsindkomsterne
kan bidrage til at løse finansieringsproblemet.
Skattestigningen betragtes under to forskellige tilgangsvinkler. Den ene er en finansieringsløsning
af PAYG-typen med gradvise skattestigninger i takt med de demografiske
forandringer (og den forøgede velfærdsservice) for at sikre finansieringen af eksisterende
velfærdsordninger. Den anden er en umiddelbar og permanent ændring i
skatterne for at sikre finanspolitisk holdbarhed, dvs. at nutidsværdien af forventede
indtægter svarer til nutidsværdien af de forventede udgifter. De to tilgangsvinkler har
vidt forskellige implikationer for risikospredning og fordelingen af finansieringskravene
på nulevende og fremtidige erhvervsaktive. Dette danner udgangspunktet for
en diskussion af en økonomisk politisk strategi i forhold til det finansieringsproblem,
velfærdssamfundet står over for. Velfærdssamfundet står herudover over for en række
andre udfordringer, f.eks. globalisering og øget individualisering. Disse emner tages
ikke op her, se i stedet Velfærdskommissionen (2004, 2005a).
Dette papir er organiseret som følger: Afsnit 2 giver en kort introduktion til de demografiske
fremskrivninger, der ligger til grund for de efterfølgende analyser. I afsnit
3 fastlægges fortolkningen af uændrede regler og de umiddelbare effekter af de demografiske
forskydninger på de offentlige finanser. I afsnit 4 opstilles to muligheder for
vurdering af finansieringsproblemet knyttet til de demografiske forskydninger og velstandsdilemmaet,
nemlig, PAYG-finansiering og den holdbare skat. Resultaterne for
en PAYG-finansiering præsenteres i afsnit 5, og resultaterne for en holdbar skat i afsnit
6, mens de to tilgangsvinkler sammenlignes i afsnit 7. Følsomhedsberegning og usik-