samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

264
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
diskontere en del af de forventede fremtidige glæder som et større »økonomisk råderum«
her og nu.
Der verserer p.t. optimistiske skøn over gevinsten ved at ændre efterlønnen, som
ville få forskere i tilbagetrækning verden over til at strømme til Danmark. Næst efter
Sverige er Danmark nemlig i forvejen det EU-land, der har flest 55-64 årige mænd i
beskæftigelse. De eneste rige OECD-lande, der ligger marginalt højere, er Norge,
Schweiz, Japan, New Zealand og Island – og i alle disse lande er beskæftigelsen i
øvrigt faldende for de 55-64 årige. Den tanke er ikke så fjern, at man beskærer efterlønnen,
bruger en del af det forventede provenu til skattelettelser/serviceforbedringer
her og nu, og efterfølgende må konstatere, at virkningen ikke blev den forventede. Der
skal ikke gå så meget galt, før man ligefrem kan forringe den finanspolitiske bæredygtighed
frem for at forbedre den.
Den største fare ved den overdrevne fokusering på demografien er, at det let kan
svække opmærksomheden på de store trusler. Dem hører demografien ikke til i det
danske tilfælde – selv om det skal medgives, at senere tilbagetrækning fra og (måske
mere realistisk) tidligere start på arbejdsmarkedet vil være en økonomisk og i mange
tilfælde velfærdspolitisk gevinst.
Litteratur
OECD. 2005a. Society at a Glance. Paris:
OECD.
OECD. 2005b. Employment Outlook. Paris:
OECD.
Økonomiske Råd, Det. 2005. Dansk Økonomi.
Forår 2005. København. Det Økonomiske
Råd.