samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 217
Den optimale politik maksimerer samfundsvelfærdsfunktionen under bibetingelse
af den intertemporale budgetrestriktion. 22 Herved fastlægges en profil for forbrugsmuligheder
osv. for nulevende og fremtidige generationer. Denne tilgangsvinkel giver
en række interessante resultateter.
Et centralt resultat er, at det ikke vil være optimalt at følge en PAYG-politik, da den
optimale løsning generelt vil implicere, at de internationale kapitalmarkeder udnyttes
til at omallokere over tid/generationer. Endvidere kan der være et efficienstab ved en
PAYG-strategi, som følge af udsving over tid i forvridende skatter, jf. Barro (1979).
Et andet vigtigt resultat er, at den optimale udvikling i forbrugsmuligheder m.m. over
tid og dermed generationer afhænger af forholdet mellem den objektive og subjektive
diskonteringsrate. Ved en objektiv diskonteringsrate forstås de markedsmæssige muligheder
for at overflytte ressourcer over tid, dvs. markedsrenten. Den subjektive diskonteringsrate
afspejler præferencerne for nutidigt i forhold til fremtidigt forbrug. Er den
subjektive diskonteringsrate høj, tillægges fremtidige forhold (og dermed forholdene
for fremtidige generationer) ikke så stor vægt og omvendt. Et argument om udelukkende
at betragte en given horisont svarer derfor til asymmetrisk vægtning af forholdene
i perioden før (vægt=1) og efter (vægt =0) det givne tidspunkt. Sammenfattende
kan man sige, at den subjektive tidspræferencerate påvirker objektfunktionen, mens
den objektive/markedsmæssige fastlægger budgetrestriktionen.
Den optimale forbrugsprofil over tid og dermed på tværs af generationer bestemmes
af forholdet mellem den objektive og subjektive diskonteringsrate 23 (Ramseyreglen).
Er den objektive diskonteringsrate lig den subjektive tilsiger den optimale politik
en konstant forbrugsprofil, dvs. nulevende og fremtidige generationer skal have
samme forbrug. Såfremt den objektive diskonteringsrate er mindre (større) end den
subjektive, er den optimale forbrugsprofil aftagende (stigende) over tid, dvs. denne situation
vil tendere til, at en optimal forbrugsprofil medfører højere (lavere) forbrug til
nulevende generationer i forhold til fremtidige generationer.
Det følger af ovenstående, at et rentefald alt andet lige vil trække i retning af en
ændret forbrugsprofil til fordel for nulevende generationer, dvs. mindre opsparing.
Tilsvarende vil en høj subjektiv/politisk diskonteringsrate betyde mindre vægtlægning
på vilkårene for fremtidige generationer og dermed trække i retning af mindre behov
for konsolidering.
22. Et eksempel er Flodén (2003), hvor den subjektive tidspræference er lig husholdningernes tidspræference
(husholdninger er modelleret som dynastier). Det vises, at den optimale politik implicerer en permanent
skattestigning og en initial konsolidering. Den optimale skat er approksimativt konstant over tid. Modellen
løses på globalt plan, dvs. der tages højde for påvirkningen af det internationale renteniveau i tilpasningsforløbet.
For Danmark vurderes det, at en permanent skattestigning på 6 % i beskatningen af arbejdsindkomst
vil være optimal.
23. Denne vil afhænge af såvel den subjektive tidspræferencerate for en given generation og den politiske
tidspræferencerate mellem generationer, jf. Andersen (2005).