samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 193
kerhed knyttet til en vurdering af det underliggende finansieringsproblem præsenteres
i afsnit 8, mens afsnit 9 indeholder en diskussion af mulige strategier, og der formuleres
en pragmatisk »tilpasningsstrategi«. Afsnit 10 giver nogle få afsluttende bemærkninger.
2. Demografi
I forhold til den sociale kontrakt, som er indbygget i velfærdssamfundet, har Danmark
i udgangssituationen en meget gunstig alderssammensætning af befolkningen.
Årgangene af nettobetalere er store, mens årgangene af nettomodtagere af ydelser og
service er relativt små. Denne situation er imidlertid gradvist ved at ændre sig, og ifølge
Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning er den underliggende trend en
stigning i antallet af nettomodtagere, mens antallet af nettobetalere vil falde.
En del af denne udvikling hænger sammen med ekkovirkninger af de store efterkrigsårgange
og de små årgange som følge af den lave fertilitet i 1980erne. Man kunne
derfor argumentere for, at der er tale om temporære forskydninger i befolkningens alderssammensætning.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Ekkovirkningerne er blot med til
at fremrykke en generel tendens til, at andelen af ældre i befolkningen vokser. Det
skyldes, at befolkningen ikke længere er voksende, samt at middellevetiden formentligt
vil fortsætte med at vokse primært som følge af stigende restlevetid for ældre
aldersgrupper. 4 Denne udvikling betyder en permanent tendens til stigning i ældreandelen
i befolkningen.
Fremskrivningen af befolkningens størrelse og alderssammensætning baseres på
antagelser om den fremtidige fertilitet, udviklingen i den alders- og kønsbetingede
dødelighed og på nettoindvandringen. I det følgende gennemgås kort forudsætningerne
bag Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning. 5
Den samlede fertilitet fastholdes på det nuværende niveau omkring 1,7 barn pr.
kvinde. Dette er en konsekvens af en sammensætningseffekt. På den ene side indebærer
den estimerede udvikling en svag tendens til fald i den samlede fertilitet for alle
befolkningsgrupper fordelt efter herkomst. På den anden side vil indvandrere og efterkommere
fra mindre udviklede lande komme til at udgøre en stigende andel af befolkningen,
og da disse grupper har den højeste fertilitet, tenderer dette til at øge den samlede
fertilitet. Som en konsekvens af disse to modsatrettede effekter fastholdes det
gennemsnitlige niveau, jf. Markeprand, Pedersen og Stephensen (2003).
4. Den fremtidige udvikling i middellevetiden står i nogen grad i modsætning til den historiske stigning.
Sidstnævnte er karakteriseret ved, at middellevetidsstigningerne i høj grad hang sammen med fald i
spædbørnsdødeligheden. Denne udvikling har ikke samme betydning for befolkningens alderssammensætning
som den fremtidige udvikling.
5. Kapitel 10 i Velfærdskommissionen (2004) indeholder en grundig beskrivelse af usikkerhederne ved
befolkningsudviklingen.