samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

220
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
større byrde og usikkerhed skubbes fremad i tid. Centrale forhold knyttet til velfærdssamfundets
sociale kontrakt har i kraft af den overlappende generationsstruktur i sagens
natur en lang horisont. I modsætning til andre politikområder, hvor f.eks. 2040
kan opfattes som en fjern fremtid, drejer det sig på velfærdsområdet om f.eks. de pensionsvilkår,
30-35-årige kan regne med vil gælde for dem.
9.2 Risikodeling
Usikkerhed er et fundamentalt aspekt ved problemstillingen. Der er på en række
punkter usikkerhed knyttet til den fremtidige udvikling. Usikkerheden kan ikke fjernes,
men den kan i et vist omfang spredes over personer og tid/generationer. Alle strategier
har implikationer for fordeling og spredning af risici. Det er derfor vigtigt at
klarlægge, hvorledes forskellige strategier påvirker spredningen af risiko over personer
og tid.
Usikkerheden kommer til udtryk ved følsomhedsberegningerne, jf. afsnit 7, der viser
betydningen af ændringer i forskellige forhold i forhold til grundforløbet. Som et
eksempel er der usikkerhed knyttet til vurderingen af fremtidige sundhedsudgifter.
Der er således argumenter for, at de både kan blive større og mindre end antaget i
grundforløbet. Såfremt de bliver mindre, vil finansieringsproblemet have været overvurderet,
og omvendt. Konsekvenserne af de to typer af fejl er imidlertid ikke nødvendigvis
symmetriske. Undervurderer vi i dag behovet og dermed udgifterne på sundhedsområdet,
vil fremtidige generationer komme til at bære konsekvenserne, dvs. de
vil være mere syge, og vi har efterladt dem med et større finansieringsproblem. Usikkerhed
i fremskrivninger skal derfor ikke alene vurderes i forhold til implikationer for
det finansielle holdbarhedsproblem, men også i forhold til hvilke konsekvenser disse
risici vil have fremadrettet.
Indledningsvis er det vigtigt at notere, at det via det offentlige budget er muligt at
etablere en vis risikospredning over tid og dermed generationer. Intergenerationel risikofordeling
er sværere at foretage på markedsvilkår, da nulevende generationer ikke
kontraktligt kan binde fremtidige generationer. 27 Via velfærdsordninger og det offentliges
budget er der imidlertid intergenerationelle sammenhænge og dermed også muligheder
for at etablere risikospredning på tværs af generationer (også med ikke overlappende
livsperioder). Som velkendt er det muligt at diversificere midlertidige, men
ikke permanente stød.
Den betydning, forskellige strategier har for risikoprofilen, kommer tydeligt frem
ved at sammenligne PAYG- og opsparingsstrategien.
27. Intergenerationel risikofordeling kan via private markeder foretages mellem overlappende generationer
levende på samme tidspunkt. Ligeledes sker der intergenerationel risikofordeling via arv m.m.