23.07.2013 Views

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

220

NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2

større byrde og usikkerhed skubbes fremad i tid. Centrale forhold knyttet til velfærdssamfundets

sociale kontrakt har i kraft af den overlappende generationsstruktur i sagens

natur en lang horisont. I modsætning til andre politikområder, hvor f.eks. 2040

kan opfattes som en fjern fremtid, drejer det sig på velfærdsområdet om f.eks. de pensionsvilkår,

30-35-årige kan regne med vil gælde for dem.

9.2 Risikodeling

Usikkerhed er et fundamentalt aspekt ved problemstillingen. Der er på en række

punkter usikkerhed knyttet til den fremtidige udvikling. Usikkerheden kan ikke fjernes,

men den kan i et vist omfang spredes over personer og tid/generationer. Alle strategier

har implikationer for fordeling og spredning af risici. Det er derfor vigtigt at

klarlægge, hvorledes forskellige strategier påvirker spredningen af risiko over personer

og tid.

Usikkerheden kommer til udtryk ved følsomhedsberegningerne, jf. afsnit 7, der viser

betydningen af ændringer i forskellige forhold i forhold til grundforløbet. Som et

eksempel er der usikkerhed knyttet til vurderingen af fremtidige sundhedsudgifter.

Der er således argumenter for, at de både kan blive større og mindre end antaget i

grundforløbet. Såfremt de bliver mindre, vil finansieringsproblemet have været overvurderet,

og omvendt. Konsekvenserne af de to typer af fejl er imidlertid ikke nødvendigvis

symmetriske. Undervurderer vi i dag behovet og dermed udgifterne på sundhedsområdet,

vil fremtidige generationer komme til at bære konsekvenserne, dvs. de

vil være mere syge, og vi har efterladt dem med et større finansieringsproblem. Usikkerhed

i fremskrivninger skal derfor ikke alene vurderes i forhold til implikationer for

det finansielle holdbarhedsproblem, men også i forhold til hvilke konsekvenser disse

risici vil have fremadrettet.

Indledningsvis er det vigtigt at notere, at det via det offentlige budget er muligt at

etablere en vis risikospredning over tid og dermed generationer. Intergenerationel risikofordeling

er sværere at foretage på markedsvilkår, da nulevende generationer ikke

kontraktligt kan binde fremtidige generationer. 27 Via velfærdsordninger og det offentliges

budget er der imidlertid intergenerationelle sammenhænge og dermed også muligheder

for at etablere risikospredning på tværs af generationer (også med ikke overlappende

livsperioder). Som velkendt er det muligt at diversificere midlertidige, men

ikke permanente stød.

Den betydning, forskellige strategier har for risikoprofilen, kommer tydeligt frem

ved at sammenligne PAYG- og opsparingsstrategien.

27. Intergenerationel risikofordeling kan via private markeder foretages mellem overlappende generationer

levende på samme tidspunkt. Ligeledes sker der intergenerationel risikofordeling via arv m.m.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!