samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

196
Forsørgerkvote
150
140
130
120
110
100
90
80
1981 1991 2001 2011 2021 2031 2041 2051 2061 2071
2001 Fremskrivning Grundforløb
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Figur 3. Den demografiske forsørgerbrøk i grundforløbet og i fremskrivningen fra
2001.
Kilde: Velfærdskommisionens befolkningsfremskrivning og 2001 befolkningsfremskrivningen (DREAM).
folkningsgrupper har lav arbejdsmarkedstilknytning, og de er derfor i betydeligt omfang
nettomodtagere af offentlige ydelser over livet.
På grund af den betydelige usikkerhed på hver af de tre typer befolkningsændringer
– fertilitet, levetid og indvandring – er udviklingen i den samlede befolkning på længere
sigt også usikker. Usikkerhed omkring de tre centrale demografiske faktorer har
imidlertid meget forskellig betydning for udviklingen i befolkningens alderssammensætning.
Følsomheden af den demografiske forsørgerbrøk i forhold til disse tre
demografiske faktorer fremgår af figur 2. Ændringerne er kvantificeret, således at de
har sammenlignelig effekt på den samlede befolkning på langt sigt. I alle alternativer
er befolkningen mellem 4 og 5 procent større efter 75 år. Den demografiske forsørgerbrøk
er relativ robust over for ændringer i fertilitet og indvandring, men yderst påvirkelig
af ændringer i middellevetiden.
Årsagen til at middellevetiden har en kvalitativt anderledes effekt på den demografiske
forsørgerbrøk end fertilitet og indvandring er, at stigninger i de to sidstnævnte
fører til, at der bliver flere personer i alle faser af livscyklusen, mens øget middellevetid
i fremtiden hovedsageligt fører til, at antallet af personer på 60 år og derover stiger.
Øget middellevetid påvirker således stort set alene tælleren i den demografiske forsørgerbrøk,
mens fertilitet og indvandring påvirker såvel tæller som nævner. Konklusionen
er derfor, at stigninger i middellevetiden direkte påvirker forholdet mellem alders-