samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

208
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
tors intertemporale budgetrestriktion. 16 Finanspolitisk holdbarhed er en markedstest,
hvor det vurderes, om den udvikling i offentlige udgifter og indtægter, der følger af
den fastlagte politik og den økonomiske udvikling, er forenelig med den intertemporale
budgetrestriktion og dermed solvens. At vurdere den finanspolitiske holdbarhed er
således en naturlig del af den mellemfristede økonomiske politik og kan medvirke til
at undgå pludselige/store ændringer i den økonomiske politik.
Som et mål for den nødvendige tilpasning defineres den holdbare (bund)skattesats
som den konstante værdi af (bund)skattesatsen, der netop sikrer, at den intertemporale
budgetbetingelse er opfyldt. Ved beregning af den holdbare skattesats vurderes, på
hvilket niveau bundskattesatsen permanent skal ligge for at sikre, at der er indtægtsmæssig
dækning af en given udgiftsprofil skabt af i øvrigt uændrede velfærdsordninger
og skatte- og afgiftssatser.
Hvis den således beregnede holdbare bundskattesats er højere end satsen i udgangspunktet,
er finanspolitikken ikke holdbar. Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed kan
man af beregningerne udlede, at en tilpasning nødvendigvis må forekomme på et tidspunkt,
dvs. at forløbet for offentlige udgifter og indtægter ikke kan realiseres. Beregningerne
siger imidlertid intet om, hvornår tilpasningen senest må komme, eller at den nødvendigvis
skal ske ved f.eks. en skattestigning. Holdbarhedsberegningen er således et
diagnoseværktøj, der vedrører mulighedsområdet for den økonomiske politik ved konkret
at vurdere, om et planlagt politikforløb kan realiseres i den forstand, at det er konsistent
med solvens, dvs. om det implicerede udgifts- og indtægtsforløb kan realiseres.
Når der tages udgangspunkt i »uændrede regler«, er formålet at vurdere, om der på et
tidspunkt vil være finansielle grunde til at ændre disse. Beregningens styrke er at sammenfatte
tilpasningsbehovet i ét tal, dvs. dette skal tolkes som en indikator for problemets
størrelsesorden.
Hvorvidt et givet forløb med en holdbar økonomisk politik er retfærdigt eller i overensstemmelse
med økonomisk politiske præferencer, er et andet spørgsmål, som bør
vurderes uafhængigt af holdbarhedsindikatoren. Det er således vigtigt at sondre mellem
på den ene side, om et givet forløb er realiserbart, dvs. opfylder finanspolitisk
holdbarhed, og på den anden side den optimale politik (der pr. konstruktion opfylder
kravet om finanspolitisk holdbarhed), jf. afsnit 8.
6.1 Holdbarhedsberegning
I det følgende præsenteres hovedresultaterne af holdbarhedsberegninger ved kravene
16. Da spørgsmålet om finanspolitisk holdbarhed er knyttet til fremtidige ændringer i befolkningens sammensætning,
er det nødvendigt at benytte et fremadskuende perspektiv. Den traditionelle tilgangsvinkel til
spørgsmålet om finanspolitisk holdbarhed er enten baseret på historiske data eller den underliggende dynamik
indbygget i det offentliges budget under stiliserede antagelser om offentlig budgetsaldo eller ønsket
gældsniveau. Se Burnside (2004) for en introduktion.