samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet
samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet
samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
314<br />
hold til individuelle handelspartnere bortset<br />
fra i forhold til Sverige og USA, som begge<br />
har placeret betydelig mere kapital i Danmark<br />
end danskere har i hvert af de to lande. Han<br />
viser også, at dansk kapital i de baltiske og<br />
østeuropæiske lande langt overstiger dansk<br />
kapital i Indien, Kina og det øvrige Asien.<br />
Torben Pedersen er først og fremmest beskrivende<br />
i denne bog, og han afholder sig stort<br />
set fra normative betragtninger. Han udtrykker<br />
dog nogen bekymring over, at danske<br />
virksomheder ikke er stærkere repræsenteret i<br />
Asien givet regionens store vækstpotentiale.<br />
Kapitel 4 er spændende læsning. Her rapporterer<br />
Torben Pedersen resultater fra de tre<br />
etableringsundersøgelser som Dansk Industri<br />
og Handelshøjskolen i København gennemførte<br />
i 1991, 1998 og i 2003. De adspurgte industrivirksomheder<br />
udviser en svagt faldende<br />
eksport men en eksplosion i omsætningen i<br />
deres datterselskaber i udlandet, og en konstant<br />
beskæftigelse i Danmark men en kraftigt<br />
stigende beskæftigelse i udlandet. Virksomhederne<br />
angiver endvidere, at markedsadgang<br />
er langt den vigtigste årsag til etablering i udlandet,<br />
at omkostningsfordele spiller en begrænset<br />
rolle, og at læringsmæssige fordele<br />
næsten ingen rolle spiller.<br />
Undersøgelserne synes også at vise, at andelen<br />
af højtuddannede (og faglærte) i danske<br />
udenlandske datterselskaber er større end andelen<br />
af ufaglærte og også større end i Danmark<br />
for produktionen. En mulighed er, at resultatet<br />
afspejler et målingsfænomen, da det<br />
ofte er svært at sammenligne uddannelseskategorier<br />
og kvalifikationer internationalt.<br />
Man kunne således forestille sig, at en dygtig<br />
dansk faglært har erhvervet lige så meget uddannelse<br />
og viden om sit fag og sin produktion<br />
som en kandidat fra et udenlandsk teknisk<br />
universitet, hvor sidstnævnte måske ville<br />
blive kategoriseret som ingeniør og ikke som<br />
faglært. Men det er også muligt, at danske aktiviteter<br />
i udlandet er intensive i højtuddannet<br />
arbejdskraft i sammenligning med danske<br />
aktiviteter i Danmark: For eksempel har de<br />
østeuropæiske lande, hvor Torben Pedersen<br />
viser, at danske virksomheder er særligt akti-<br />
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2<br />
ve, i mange år satset på videnskabelige og<br />
tekniske uddannelser, som har medført et relativt<br />
stort udbud af højtuddannede (ingeniører,<br />
etc.). Endelig kan resultatet skyldes, at danske<br />
multinationale virksomheder udfører forskellige<br />
aktiviteter – og derfor har forskellige<br />
kvalifikationsbehov – i Danmark og i udlandet.<br />
Torben Pedersen viser for eksempel, at<br />
en forholdsvis stor andel af danske virksomheders<br />
beskæftigelse i udlandet er i salg og<br />
markedsføring – aktiviteter, som ofte kræver<br />
et højt uddannet personale sammenlignet med<br />
produktion, hvor især arbejdskraftintensive<br />
processer ofte kan udføres af ufaglært arbejdskraft.<br />
Kapitel 5 præsenterer en diskussion af begreberne<br />
outsourcing – en virksomheds udlicitering<br />
af interne opgaver – og offshoring,<br />
som forekommer, når outsourcing sker til udlandet.<br />
Torben Pedersen foreslår, at omkostningsbesparelserne<br />
for danske virksomheder<br />
er lige så store ved at gå til de østeuropæiske<br />
lande som til Asien, især hvis geografiske og<br />
kulturelle faktorer tages i betragtning. Noget<br />
overraskende nævner han først i dette kapitel,<br />
at serviceydelser kan handles internationalt.<br />
Betragtningerne i dette kapitel er vigtige og<br />
burde måske have været præsenteret i et af<br />
bogens første kapitler. Et kort kapitel 6 sammenfatter<br />
og konkluderer.<br />
Bogen er velskrevet og kan med udbytte<br />
læses af enhver med interesse i dansk industris<br />
placering i globaliseringen. Bogen inspirerer<br />
også til yderligere forskning:<br />
Der er et klart behov for at udvide analysen<br />
til at omfatte Danmarks internationale<br />
handel og investeringer i serviceaktiviteter.<br />
For eksempel er skibsfart og ledelse af arbejdskraftintensive<br />
seviceaktiviteter vigtige<br />
danske eksporterhverv og bør indgå i en beskrivelse<br />
af dansk erhvervsliv og globaliseringen.<br />
En målrettet satsning på, at Danmark<br />
forbliver et førende videnssamfund, vil medføre,<br />
at servicesektoren bliver endnu vigtigere<br />
i det fremtidige danske eksport- og investeringsbillede.<br />
Der er også behov for yderligere analyse af<br />
udenlandske investeringer i Danmark og af