samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

MILJØMODELLER TIL ADAM 31
LADA kan kobles med den mere detaljerede landbrugsmodel ESMERALDA,
Jensen (1996), hvor landbrugsproduktionen og faktorefterspørgslen er modelleret for
16 driftsgrene på baggrund af estimerede relationer. ESMERALDA transformerer
endvidere produktionen i de 16 driftsgrene til fysiske enheder, dvs. antal dyr og tons
høst af forskellige afgrøder.
Det samlede kompleks af landbrugsmodeller kan anvendes på flere måder. Til
fremskrivninger med særlig fokus på landbruget og til eksperimenter, der forventes at
forvride landbrugserhvervets sammensætning f.eks. en afgift på kunstgødning, kan
der tages udgangspunkt i ESMERALDA. I dette tilfælde fungerer LADA som aggregeringsmodul,
mens ADAM bestemmer ændringer i niveauet for landbrugsproduktionen
for en givet sammensætning. Betragtes eksperimenter, der påvirker produktionen i
LADAs undersektorer direkte via regler, f.eks. en lavere mælkekvote, kan der tages
udgangspunkt i LADA. Endelig kan man, som det er tilfældet i eksperimenterne i afsnit
4 anvende modellerne som eftermodeller til omregning af ADAM’s landbrugsproduktion
til fysiske enheder og deraf afledte emissioner. I det sidste tilfælde antages det
altså, at sammensætningen af landbrugsproduktionen er konstant.
Emissionsmodellerne indeholder grundlæggende emissionskoefficienter koblet til
de enkelte fysiske aktiviteter. Typisk defineres emissionskoefficienter som kg stof pr.
fysisk aktivitet, f.eks. kg CO 2 pr. TJ kul forbrugt eller kg CH 4 pr. malkeko pr. år. Emissionskoefficienterne
beregnes ud fra tekniske forhold som kulstofindhold i brændsler,
forbrændingsbetingelser på kraftværker eller mælkeproduktion, fedtindhold, staldindretning
og dyrkningsforhold i landbruget. I eksperimenterne i afsnit 4 forudsættes
emissionskoefficienterne uændrede, men modellen giver mulighed for at ændre disse
eksogent og at beregne de emissionsmæssige konsekvenser heraf.
3. Miljøtemaer
3.1. Drivhusgasser
De væsentligste drivhusgasser er CO 2 , CH 4 og N 2 O. 4 Emissionen af 1 kg af de forskellige
stoffer har meget forskellig drivhuseffekt, og i internationale klimaforhandlinger
vægtes emissionen af de tre gasser til et Global Warming Potential mål (GWP). 5
De enkelte stoffers bidrag til de danske drivhusgasemissioner i 2002 er vist i figur
3.1, og de forskellige aktiviteters bidrag til emissionen af de enkelte stoffer er vist i
tabel 3.1.
4. Udover CO 2, CH 4 og N 2O inkluderer Kyoto protokollen en lang liste af fluorgasser (HFC’er, PCF’er og
SF 6). For Danmark bidrager disse gasser med omkring 1% af de samlede drivhusgasemissioner, og de er ikke
inkluderet i modellen.
5. GWP beregnes som GWP = CO 2 + 21 CH 4 + 310 N 2O, hvor emissionen af de enkelte stoffer måles i kg
af stoffet.