samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

280
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Synspunktet er endvidere uddybet i debatoplægget »Fremtidens velfærd – og globaliseringen«
fra marts 2005, der afsluttes med et afsnit som diskuterer opsparingsstrategi
eller tilpasningsstrategi. Heri konkluderes »En opsparingsstrategi kan derfor
ikke stå alene. Alternativet er en tilpasningsstrategi, som Velfærdskommissionen tidligere
har fremført«, jf. Velfærdskommissionen (2005b).
Terminalproblemet
CS rejser endvidere spørgsmål om det, der betegnes »terminalproblemet«. Som vi
forstår begrebet, er pointen, at nuværende generationer ud over en finansiel gæld også
efterlader realkapital i form af f.eks. offentlige bygninger og andet kapitalapparat til
fremtidige generationer. Hverken VFK eller andre institutioner medregner dette i forbindelse
med beregninger af den finanspolitiske holdbarhed. Det skyldes, at beregninger
af den finanspolitiske holdbarhed tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor i
fremtiden stiller den samme type offentlige ydelser til rådighed for borgerne. Den offentlige
sektor kunne derfor vælge at frasælge de reale aktiver og leje nogle tilsvarende
i den private sektor og således producere fremtidige ydelser ved hjælp af de lejede aktiver.
Når der derfor kan ses bort fra aktiverne i holdbarhedsberegningen, skyldes det
en forudsætning om, at prisen på markedet for aktiverne afspejler værdien af den
fremtidige indtægt, der kunne opnås ved udlejning af aktiverne. 5 »Terminalproblemet«
er derfor ikke relevant for holdbarhedsberegningen.
»Terminalproblemet« er imidlertid relevant i forbindelse med diskussionen af den
intergenerationelle fordeling. Jo større værdien af de reale offentlige aktiver er, jo
større er den fremtidige »besparelse på lejeudgifter«. Det vil derfor typisk være tilfældet,
at der er en positiv »arv« i form af offentlige aktiver fra en generation til den næste
– også selvom den offentlige finansielle gæld er vokset som procent af BNP. Hvis man
ønskede at finde en »fair« fordeling mellem generationer ud fra et givent kriterium,
ville man ikke kunne se bort fra de reale offentlige aktiver. Som beskrevet i den anden
artikel er VFK afstået fra sådanne overvejelser og har i stedet anlagt det mere pragmatiske
synspunkt, at der ikke hidtil har været gjort forsøg på systematiske omfordelinger
mellem generationer, der ikke umiddelbart overlapper. VFK har derfor lagt til
grund, at det heller ikke i fremtiden vil indgå i politikernes prioritering, i modsætning
til hvad der har været tilfældet i Norge.
Velfærdskommissionens fremskrivning og fordelingen mellem offentlige ydelser
og overførselsindkomst
VFK forsøgte med sin første rapport at beskrive det fremtidige pres på den offentlige
sektors finansiering dels gennem lavere skattebetalinger pga. færre personer i den
5. Det følger af ovenstående, at hvis en offentlig ydelse ikke længere produceres (dvs. privatisering), da vil
der optræde en engangsgevinst ved frasalg af de til produktionen knyttede reale aktiver.