samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

202
Timer
2200
2000
1800
1600
1400
1960 1970 1980 1990 2000
Kvinder Mænd Alle
Figur 6. Udviklingen i den årlige arbejdstid 1960 – 2001.
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
afkoblet fra betalingen via skatterne. Det skaber en eksternalitet (common pool-problem),
idet den enkelte ikke tager højde for arbejdstidens betydning for finansieringen
af det offentlige forbrug. Den enkelte afvejer fritid i forhold til private forbrugsmuligheder,
uden at tage højde for konsekvenserne for de offentlige indtægter og dermed
kollektive forbrugsmuligheder. Samfundets muligheder for at anvende velstandsstigninger
på øget service og øget fritid er ikke sammenfaldende med de privatøkonomiske.
Den lavere årlige arbejdstid muliggjort af øget vækst betyder derfor et dobbelt
pres på finansieringen af velfærdsydelserne, fordi udvikling ikke automatisk fører til
en lavere efterspørgsel efter offentlig service. Samtidig bliver denne service relativt
dyrere at producere (Baumols lov).
Det er en konsekvens, at forudsætningen om uændrede regler kan dække over et stigende
spænd mellem ønsker og forventninger på den ene side og den faktisk leverede
offentlige velfærdsservice på den anden. Fortsat økonomisk vækst vil derfor skabe et
underliggende pres for en stigning i den offentlige services andel af den samlede økonomi.
At modvirke dette stiller i sig selv store krav til den økonomisk politiske styring.
Selvom en sådan styring eventuelt kan implementeres, vil et stigende spænd mellem
efterspørgslen og det offentlige udbud af velfærdsservice have afgørende betydning
for opbakningen til velfærdssamfundet. Det er således i sig selv en central udfordring
at adressere dette problem.