samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 203
Historisk har dette velstandsdilemma ikke været så tydeligt, dels fordi udviklingen
af velfærdssamfundet er en relativ ny ting, dels fordi øget erhvervsdeltagelse for kvinder
samt øget beskatning har medvirket til at sikre finansieringen. Fremadrettet rejser
dette en række spørgsmål dels i forhold til forventningerne til velfærdssamfundet, dels
fordi mulighederne for at øge erhvervsdeltagelse og beskatning ikke er de samme som
tidligere.
Velstandsdilemmaet – øget behov og krav til service samt mere fritid – vil forstærke
det finansielle pres forårsaget af de demografiske forskydninger. Til illustration heraf
er det som alternativ antaget, at udviklingen i den offentlige velfærdsservice følger
den historiske trendmæssige udvikling, således at den vokser med 0,15 procent mere
pr. person pr. år. Tilsvarende er det antaget, at der er en trendmæssig reduktion i den
årlige arbejdstid. Denne er antaget at være på ca. halvdelen af det historisk observerede,
således at denne falder med 0,15 procent eller ca. 2 timer om året de første år. 15
Den forøgede velfærdsservice og reducerede arbejdstid fører til en betydelig mere
skarp nedadgående trend i den samlede budgetbalance, jf. figur 7.
Den samlede konklusion er derfor, at såvel den demografiske udvikling som velstandsdilemmaet
sætter de offentlige finanser under pres. Den permanente vækst i middellevetiden
fører til en faldende trend i den offentlige budgetsaldo for uændrede regler.
Hvis velfærdsservice og arbejdstid udvikler sig svarende til den historiske trend, forstærkes
den trendmæssige forværring af de offentlige finanser betydeligt.
4. Finansieringskrav og -muligheder
Det faktum, at velfærdssamfundet står over for et finansielt problem rejser to hovedspørgsmål.
For det første, hvad er størrelsesordenen af problemet og dermed af de nødvendige
tilpasninger? For det andet, hvorledes skal tilpasningen placeres tidsmæssigt?
I udgangssituationen er de offentlige finanser i en gunstig position. Fremskrivningerne
fremlagt her skal således ikke tolkes som »fallitscenarier«. Udgangspunktet for
diskussionen er netop de muligheder, der skabes som følge af øget middellevetid og
øget materiel velstand. Begge forhold er af central betydning for velfærden. Disse forbedringer
efterlader imidlertid nogle udfordringer for velfærdssamfundet. Sigtet med
det følgende er derfor at få en indikation på omfanget af de nødvendige tilpasninger.
Hvordan og hvornår disse skal gennemføres er de interessante økonomisk politiske
spørgsmål.
Tilpasning kan sikres ved en uendelighed af politikker i form af ændringer i instrumenter
af betydning for indtægter eller udgifter nu eller i fremtiden. For overskuelighedens
skyld er det derfor nødvendigt at pålægge analysen disciplin og samtidig sikre,
15. Arbejdstidsreduktionen er antaget ikke at føre til ændringer i produktiviteten, hvilket kan føre til en
overvurdering af de negative finansielle konsekvenser af denne.