samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

288
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
ordningerne på den anden side fører til en stigning i nettoopsparingen, betyder ordningerne
også, at den samlede formue på tilbagetrækningstidspunktet er højere (indkomst/formueeffekt).
Derfor vil formueeffekten trække i retning af, at arbejdsmarkedspensionerne
leder til tidligere tilbagetrækning. JGA sammenligner med effekten af ændringen
i det svenske pensionssystem, men denne sammenligning er ikke perfekt, idet
ændringen i det svenske pensionssystem kun indebærer introduktionen af en substitutionseffekt,
men ingen formue/indkomst effekt, idet de svenske pensioner ikke vokser
som følge af reformen.
Satsregulering – skjulte besparelser?
I VFKs fremskrivning er det antaget, at satserne for overførselsindkomster følger
med lønudviklingen. En tilsvarende antagelse anvendes i Finansministeriets og Det
Økonomiske Råds fremskrivninger. Satsreguleringen indeholder den såkaldte satspulje,
hvortil en del af midlerne overføres. Det betyder, at den årlige automatiske regulering
af satserne for overførslerne som hovedregel er 0,3 procent lavere end lønudviklingen.
9
Der har været en betydelig diskussion om denne forudsætning. Indledningsvist er
der grund til at fremhæve to almindelige misforståelser om satspuljen, som hver især
kan føre til den fejlagtige konklusion, at satspuljen indebærer en automatisk, gradvis
forbedring af de offentlige finanser, som Velfærdskommissionen ikke har taget højde
for.
Misforståelse 1: »Satspuljepenge er kun 1-årige, mens forhøjelserne af satserne for
overførselsindkomsterne er permanente«.
Misforståelse 2: »Satspuljepengene udhules, fordi de beløb, der går via satsreguleringspuljen,
ikke reguleres årligt«.
Faktum er, at de penge, der hvert år føres over i satspuljen, er permanente bevillinger.
Puljemidlerne akkumulerer således over tid. Hvis overførslen hvert år udgør f.eks.
1
/2 mia. kr., så vil der i år 2 være 1 mia. nutidskroner, 2,5 mia. nutidskroner i år 5, 5
mia. nutidskroner i år 10 osv.
Satspuljen finansierer aktuelt i størrelsesordenen 200 initiativer. F.eks. kan nævnes
førtidspensionsreformen fra 2003, som i 2020 forventes at koste over 2 mia. kr. Hovedparten
af initiativerne er permanente, dvs. at initiativerne vil fortsætte i al fremtid,
medmindre det politisk besluttes at ændre reglerne/grundlaget for initiativet. En vigtig
pointe er i den forbindelse, at pengene ikke falder bort, hvis et initiativ ophører eller
reduceres i omfang. Pengene lægges i så fald tilbage i satspuljen til genudmøntning
9. I 2005 er det dog kun 0,2 pct., fordi den opgjorte lønstigning kun var 2,2 pct. I alle tidligere år siden ordningens
start i 1993 er der dog blevet afsat 0,3 pct.