samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 11
over 10 pct. er ikke til at spore i lærlingetilgangen, men her blev omkostningerne også
holdt nede med ekstraordinære tilskud.
3. Estimationsresultater for lærlingetilgangen
I det indledende afsnit blev der givet er overblik over udviklingen i forskellige forhold,
der er afgørende for omfanget af lærlingeuddannelser, samt et indblik i samspillet
mellem disse forhold. En nøjere vurdering af dette samspil forudsætter imidlertid
en præcisering af de sammenhænge, der antages at gælde på området.
I det følgende formuleres en empirisk model til beskrivelse af efterspørgselen efter
lærlinge, hvorefter estimation af modellen gennemføres. Tidligere er der i Albæk (1992)
gennemført analoge estimationsresultater for udviklingen i lærlinge-beskæftigelsen.
Estimationerne tager teoretisk udgangspunkt i en variant af en to-faktor CES-produktions-funktion,
hvor beskæftigede lærlinge og andre arbejdere producerer output
Q=(e t N) - +(1 – )(e t A b ) - -1/ , (1.1)
hvor t er tiden, og er faktorspecifikke tekniske fremskridt, angiver fordelingsparameteren,
og substitutionselasticiteten er givet ved = 1/(1 + ).
I ligevægt antages relationen mellem tilgang af lærlinge A og bestand af lærlinge A b
at kunne beskrives ved
A b = A exp( + t), (1.2)
hvor faktoren til A på højresiden repræsenterer den gennemsnitlige læretid.
Første ordens betingelsen for tilgangen af lærlinge resulterer i følgende ligning, der
beskriver efterspørgselen efter lærlinge
ln A= ln(1 – ) – + lnQ – lnw n A +(( –1) – )t, (1.3)
hvor w n A er lærlingenes realløn efter fradrag af tilskud. Anvendelse af en tilsvarende
betingelse for voksne arbejdere resulterer i en ligning, der beskriver den relative efterspørgsel
efter lærlinge
A 1 – w n A
ln = ln – – ln +(( – 1)( – ) –)t, (1.4)
N w N
hvor w N er reallønnen for andre arbejdere.