samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSYNLIGHEDEN FOR KONTROL 53
Overholdelsesandel
Andel af
virksomheder
der overholder
reglerne
givet S’
1
Q(S’)
0
S’
Figur 1. Eksempel på sammenhængen mellem kontrolsandsynlighed og overholdelsesandel.
Langs x-aksen angives mulige værdier for den faktiske kontrolsandsynlighed (der
kan spænde fra 0 til 1), mens y-aksen angiver den andel af virksomheder i undergruppen,
som vil overholde regelsættet ved den angivne kontrolsandsynlighed. Hvis den
faktiske kontrolsandsynlighed f.eks. er S´, vil der være en andel Q(S´) af virksomhederne,
der overholder reglerne. 12
Den anden fordelingsdimension (S for ) udtrykker virksomhedernes forventede kontrolsandsynlighed,
som kan være forskellig fra den faktiske kontrolsandsynlighed, S – ,
når der er usikkerhed med hensyn til kontrolsandsynligheden. Opgørelsen af den andel
af virksomhederne, der overholder reglerne ved den gældende kontrolsandsynlighed
(som vi betegner A – ), bliver mere kompliceret, når der er usikkerhed om kontrolsandsynligheden:
A – 1
= ∫ q(S)(1–F(S | S))dS (2)
0
12. Ved tegning af figuren har vi antaget, at Q(0) = 0 og Q(1) = 1. Dermed antager vi, at ingen virksomheder
vil overholde reglerne, hvis der ingen kontrol er, og at strafferammen er udformet således, at alle virksomheder
overholder reglerne, når kontrolsandsynligheden er 1. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Man kan
godt forestille sig, at nogle virksomheder ikke har gevinst ved at overtræde og derfor overholder reglerne,
selv om der ikke er kontrol, ligesom man kan forestille sig, at nogle virksomheder har så store gevinster ved
at overtræde, at de vil bryde reglerne, selv om sandsynligheden for opdagelse er 1. Det eneste, vi kan være
sikre på, er, at Q-funktionen er monotont stigende.
Q(S – )
Faktisk
1 kontrolssh. (S – )