samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

388
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3
(, n) n = 1 /2 n = 1
B:
A:
n
Figur 2. Skattekonkurrence i symmetrisk ligevægt.
n
(t H – t F )
end eksempelvis Robert-Nicoud (2002). Til gengæld findes der eksplicitte løsningsudtryk
for opbrudspunkt og bevarelsespunkt, hvor modeller, der antager monopolistisk
varemarkedskonkurrence, ofte må nøjes med implicitte løsninger. Modellernes
kvalitative egenskaber er dog identiske med den undtagelse, at spredte, asymmetriske
ligevægte ikke forekommer i typiske ØG-modeller, hvor det er et standardresultat at
BRUD < BEVAR.
3.2 Skattekonkurrence i symmetrisk ligevægt
For at kunne analysere skattekonkurrence i den opstillede kapitalmarkedsmodel,
må den udvides med en offentlig sektor, som udbyder et skattefinansieret offentligt
gode. Kapitalejerne søger nu at maksimere nettoafkastet af deres kapital. Er der forskel
på nettoafkastet i de to lande, flyttes kapital til landet med det højeste nettoafkast,
hvilket enten fører til at nettoafkastene udlignes – spredt ligevægt – eller til at al kapital
koncentreres i et land – koncentreret ligevægt. Kapitalmarkedet fungerer således
nøjagtig som beskrevet i afsnit 3.1 med den ene forskel, at regeringerne direkte påvirker
kapitalafkastet gennem deres valg af skattesats.
I dette afsnit belyses skattekonkurrence mellem to lande under antagelse af, at
handelsomkostningerne er tilstrækkelig høje til, at den symmetriske ligevægt er stabil
( > BRUD). Regeringernes optimale valg af skatterate i symmetrisk ligevægt er illustreret
i figur 2 og den grafiske analyse følger Baldwin m.fl. (2003).
n