samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

296 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2 kapitalapparat, således at investeringerne bestemmes ved det marginale q, jf. Hayashi (1982). CVs hovedindvendig mod analysen er, at der ikke er nogen empirisk begrundelse for, at udgangsforløbet og de to typer tilpasninger udgør de realistiske grænser for den politiske reaktionsfunktion. Det er vi ikke uenige i. Udgangspunktet for analysen er at skabe grundlaget for at diskutere økonomisk politiske reaktioner og ikke at forudsige sådanne. Formålet med vores artikel er derfor primært at diskutere effekterne af at vælge en strategi med gradvis tilpasning i den økonomiske politik over for en engangsændring i politikken. For at illustrere denne forskel har vi valgt at fokusere på en situation, hvor de nuværende velfærdsordninger og den nuværende beskatning fastholdes. Udgangspunktet for artiklen er den nuværende finanspolitiske strategi for det mellemlange sigt, som denne er formuleret i 2010-planen. Ideen bag 2010-planen er grundlæggende, at der foretages tilpasninger i den økonomiske politik frem til 2010, således at finanspolitikken givet de nuværende forventninger er holdbar, hvis velfærdsordninger mv. fastholdes fra 2010. I 2010-planen er kravet om den langsigtede holdbarhed omsat til krav til de årlige overskud, krav til den årlige udgiftsvækst og krav til gældnedbringelsen frem til 2010. Den mest restriktive fortolkning af 2010 planen er derfor, at alle tilpasninger i velfærdsordningerne skal være gennemført inden 2010. I vores beregninger er dette fortolket som, at tilpasningerne skal være gennemført i 2021. Det er således givet den nuværende mellemfristede strategi, at vi opfatter engangsændringen frem til 2021 som en overgrænse for, hvor hurtigt tilpasningen af velfærdsordninger kan ske. 13 Det er også rigtigt, at vores andet yderpunkt, som er, at der ikke sker ændringer i velfærdsordningerne, ikke er baseret på en politikreaktionsfunktion. Vi opfatter dette forløb som et »naturligt« benchmark, hvor der ikke er taget stilling til, hvordan holdbarhed opnås. 2010-planen er imidlertid ikke så præcist formuleret, at den mest restriktive fortolkning er den eneste fortolkning (selvom meget af diskussionen om 2010-planen tager dette udgangspunkt). En mere lempelig fortolkning er, at der frem til 2010 skal påbegyndes reformer, som i løbet af deres gradvise gennemførelse efter 2010 leder til, at finanspolitikken bliver holdbar. Med henblik på at præcisere en fremtidig mellemfristet plan er forløbet med PAYG-politik valgt som et alternativt målepunkt med den egenskab, at der ikke omfordeles mellem generationer via den offentlige budgetrestriktion. Formålet med analysen er at give et mål for den hastighed, hvormed reformer skal indfases, hvis dette skal ske uden omfordelinger mellem generationer. En fortolkning af VFKs kommissorium er, at kommissionen skal angive forslag, der sikrer, at velfærdsydelser til nuværende generationer ikke finansieres af fremtidige generationer 13. Udskydelsen af tidspunktet for tilpasningen til 2021 er arbitrær, men også uden betydning for det principielle i diskussionen.
DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 297 ved offentlig gældsætning. 14 Denne fortolkning indebærer, at PAYG-forløbet kan opfattes som den mest gradvise strategi, der ligger inden for VFKs kommissorium. De valgte forløb afspejler således grænserne for, hvor hurtigt og hvor langsomt de af VFK foreslåede reformer skal kunne påvirke det offentlige budget for at ligge inden for de rammer, der via kommissoriet er givet kommissionen. 14. Kommissoriets præcise formulering er: »Kommissionens forslag skal respektere regeringens målsætning om, at de nuværende generationer ikke efterlader en ufinansieret regning til kommende generationer.« Litteratur Andersen, J. G. 2005. Splinten og bjælken, Nationaløkonomisk Tidsskrift 143, s. 258- 64. Armington, P. S. 1969. A Theory of Demand for Products Distinguished by Place of Production, IMF-Staff Papers, vol. 16, s. 159-78. Auerbach, A. og L. Kottlikoff. 1987. Dynamic Fiscal Policy, Cambridge University Press. Barro, R. J. 1974. Are Government bonds Net Wealth?, Journal of Political Economy, vol. 82, s. 1095-1117. Blanchard, O. J. 1985. Debt, Deficits, and Finite Horizons, Journal of Political Economy vol. 93, s. 223-247. Blanchard, O. J. og S. Fischer. 1989. Lectures on Macroeconomics, MIT-Press. Dansk Arbejdsgiverforening. 2001. Arbejdsmarkedsrapport, København. Egelund, N. og B. R. Schindler. 2005. PISA- København – Kompetencer hos elever i 9. klasse i København, AKF-Forlaget, København. Elster, J. 1979. Forklaring og dialektikk. Noen grunnbegreper i vitenskapsteorien, Forlaget Pax, Oslo. Hayashi, F. 1982. Tobin’s Marginal and Average q: A Neoclassical Interpretation, Econometrica, vol. 50, s. 213-24. Holmøy, E. 2005. Velferdsstatens finansieringsproblem: Utsikter i »annerledeslandet« Norge, Nationaløkonomisk Tidsskrift 143, s. 265-74. Jespersen, J. 2005. Makroøkonomisk analyse, finanspolitisk holdbarhed og DREAMmodellen: en umage cocktail, Nationaløkonomisk Tidsskrift 143, s. 243-49. Landsorganisationen, LO. 2005. Zoom på arbejdsmarkedet 2005, København. Pedersen, L. H. 2002. Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik, København. Productivity Commission, Australian Government. 2005. The Impact of Advances in Medical Technology on Health Expenditure in Australia, Progress Report. Schultz-Nielsen. 2000. Integrationen på arbejdsmarkedet – og de samfundsøkonomiske forholds betydning. I Mogensen, G. V. og P. C. Matthiesen, Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus <strong>Universitet</strong>sforlag. Schultz-Nielsen, M. L. og A. Constant. 2004. Immigrant Self-Employmnet and Economic Performance. I Tranæs, T. og K. F. Zimmermann, red., Migrants, Work and the Welfare State. Syddansk <strong>Universitet</strong>sforlag og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Sørensen, C. 2005. Velfærdskommissionens analyse af finanspolitisk holdbarhed – før og nu, Nationaløkonomisk Tidsskrift 143, s. 230-42. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og AKF. 2004. Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, København. Vastrup, C. 2005. Velfærdskommissionens makroøkonomiske analyser og anbefalinger, Nationaløkonomisk Tidsskrift 143, s. 250-57. Velfærdskommissionen. 2004. Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv – Analyse-
Page 1 and 2:
Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 3 and 4:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 3 serier
Page 5 and 6:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 5 90000
Page 7 and 8:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 7 0,60 0
Page 9 and 10:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 9 givet
Page 11 and 12:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 11 over
Page 13 and 14:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 13 angiv
Page 15 and 16:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 15 Dette
Page 17 and 18:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 17 Tabel
Page 19 and 20:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 19 hverv
Page 21 and 22:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 21 Ikke
Page 23 and 24:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 23 didat
Page 25 and 26:
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 25 Litte
Page 27 and 28:
MILJØMODELLER TIL ADAM 27 ling i D
Page 29 and 30:
MILJØMODELLER TIL ADAM 29 Tekniske
Page 31 and 32:
MILJØMODELLER TIL ADAM 31 LADA kan
Page 33 and 34:
MILJØMODELLER TIL ADAM 33 NH 3 54%
Page 35 and 36:
MILJØMODELLER TIL ADAM 35 Tabel 4.
Page 37 and 38:
MILJØMODELLER TIL ADAM 37 8%). End
Page 39 and 40:
MILJØMODELLER TIL ADAM 39 portsyst
Page 41 and 42:
MILJØMODELLER TIL ADAM 41 Konkurre
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSY
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
THE CONSUMPTION OF ALCOHOL IN THE S
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
THE EFFECT OF LABOUR MARKET CONDITI
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DEBAT OG KOMMENTARER 105 det astron
Page 107 and 108:
DEBAT OG KOMMENTARER 107 gælder ik
Page 109 and 110:
DEBAT OG KOMMENTARER 109 prisstivhe
Page 111 and 112:
DEBAT OG KOMMENTARER 111 keynesiane
Page 113 and 114:
DEBAT OG KOMMENTARER 113 outside in
Page 115 and 116:
DEBAT OG KOMMENTARER 115 Begrebet '
Page 117 and 118:
DEBAT OG KOMMENTARER 117 men ikke k
Page 119 and 120:
DEBAT OG KOMMENTARER 119 som et ana
Page 121 and 122:
DEBAT OG KOMMENTARER 121 Appendiks:
Page 123:
BOGANMELDELSER 123 J. A. Schumpeter
Page 126 and 127:
126 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
132 Det fremgår, at minimering af
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
136 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 1986 1988 1
Page 138 and 139:
138 Ymax Fmax Flag NATIONALØKONOMI
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
142 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 N
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
146 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 Filtrerede
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Dahl, C., H. Hansen og J. Smidt
Page 152 and 153:
152 Autoregressiv model. (Ymax = 4)
Page 154 and 155:
154 25 20 15 10 5 Official discount
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
160 25 20 15 10 5 0 -5 Figure 3. Re
Page 162 and 163:
162 ry of monetary regimes - some l
Page 164 and 165:
164 Table A.1. Danish interest rate
Page 166 and 167:
166 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
172 Average UIB rate pr. year 100 9
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
180 Per cent 40 35 30 25 20 15 10 5
Page 182 and 183:
182 Table 2. Trend adjusted differe
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
186 den, Finland, Austria, Germany,
Page 188 and 189:
188 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 190 and 191:
190 1.000 kr 150 100 50 0 -50 -100
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
196 Forsørgerkvote 150 140 130 120
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
202 Timer 2200 2000 1800 1600 1400
Page 204 and 205:
204 Pct. af BNP 5 0 2001 2011 2021
Page 206 and 207:
206 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 Procent af BNP 8 4 0 2001 2021
Page 212 and 213:
212 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
236 Bundskatteprocent 5,5 Figur 1.
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
242 1999. Scandinavian Economic His
Page 244 and 245:
Page 246 and 247: 246 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 250 and 251: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 278 and 279: 278 Pct. 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 -
Page 298 and 299: 298 rapport, København. Velfærdsk
Page 314 and 315: 314 hold til individuelle handelspa
Page 316 and 317: 316 ters, and a comprehensive cover
Page 318 and 319: 318 tations. An understanding of th
Page 323 and 324: LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 347 and 348:
LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 349 and 350:
Page 351 and 352:
Page 353 and 354:
Page 355 and 356:
Page 357 and 358:
Page 359 and 360:
Page 361 and 362:
WHAT AFFECTS STUDENTS’ PERFORMANC
Page 363 and 364:
Page 365 and 366:
Page 367 and 368:
Page 369 and 370:
Page 371 and 372:
Page 373 and 374:
Page 375 and 376:
Page 377 and 378:
Page 379 and 380:
Page 381 and 382:
SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEO
Page 383 and 384:
Page 385 and 386:
Page 387 and 388:
Page 389 and 390:
Page 391 and 392:
Page 393 and 394:
Page 395 and 396:
Page 397 and 398:
Page 399 and 400:
Page 401 and 402:
Page 403 and 404:
Page 405 and 406:
Page 407 and 408:
Page 409 and 410:
Page 411 and 412:
Page 413 and 414:
Page 415 and 416:
Page 417 and 418:
TWO TESTS OF DIVORCE BEHAVIOUR ON D
Page 419 and 420:
Page 421 and 422:
Page 423 and 424:
Page 425 and 426:
Page 427 and 428:
Page 429 and 430:
Page 431 and 432:
Page 433 and 434:
Page 435 and 436:
TAXATION OF SHAREHOLDER INCOME AND
Page 437 and 438:
Page 439 and 440:
Page 441 and 442:
Page 443 and 444:
Page 445 and 446:
Page 447 and 448:
Page 449:
BOGANMELDELSE 449 Første del er en
show all

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?