samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 199
Procent af BNP
8
4
0
2001 2021 2041 2061
-4
-8
-12
-16
Primær offentlig balance (ekskl. rente) med nuværende regler
Den totale offentlige balance (inkl. rente) med nuværende regler
Figur 4. Udviklingen i den primære og den samlede budgetsaldo.
Kilde: Egne beregninger på DREAM-modellen.
– Kollektivt offentligt forbrug reguleres med væksten i BNP.
– Offentlige investeringer fastlægges, så kapital/output-forholdet i den offentlige sektor
er konstant.
– Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter,
der reguleres som følge af prisstigninger. 14
– Uændret årlig arbejdstid og deltidsandel.
Sammenfattende tager disse forudsætninger udgangspunkt i, at der i fremtiden skal
være adgang til de samme velfærdsordninger og tilbud som i dag, at bidragene til finansiering
via skatter er uændrede, samt at indkomstfordelingen i bred forstand (erhvervsaktive
vs. ikke erhvervsaktive) er uændret.
En fremskrivning baseret på disse forudsætninger giver et forløb for de offentlige
indtægter og udgifter som vist i figur 4. Figuren afspejler, at den trendmæssige stigning
i den demografiske forsørgerbrøk bliver overført til et trendmæssigt fald i den offentlige
sektors primære saldo. Den primære saldo udviser i udgangssituationen et
overskud. I takt med at de demografiske forskydninger slår igennem, vil der imidlertid
gradvist ske en bevægelse hen imod en situation med underskud på knap 4 procent af
BNP omkring år 2060. Denne sammenhæng mellem den demografiske udvikling og
14. Regeringens skattestop indebærer, at realværdien af boligbeskatningen og visse afgifter gradvist reduceres.
Skattestoppet er i beregningerne fastholdt til 2010.