samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

BOGANMELDELSE 449
Første del er endvidere ganske let læselig
og vil for de fleste kunne bruges til at skabe
den ovenfor nævnte værdi i deres økonomi.
Alene af denne årsag kan det anbefales at
købe bogen.
Med hensyn til anden del af bogen, som
omhandler de finansielle omgivelser, må læseren
forvente, at det til tider kan være vanskeligt
at forstå den viden, som forfatterne
forsøger at overgive til læseren. Områder som
rate- og kapitalpension, gennemgangen af de
centrale danske skattesatser samt tilgangen til
anbringelse af de frie midler beskrives godt
hver for sig og skal i bogen forstås hver for
sig. Opsparingsrækkefølgen kan imidlertid
kun ses i en sammenhæng, og den får du ikke
anvist ved at læse bogen.
Af de enkelte områder mener jeg, at de frie
midler, som generelt er en forholdsmæssig
lille del af den langsigtede opsparing, i gennemgangen
bliver prioriteret for højt. Læseren
ville også kunne have fordel af samme detaljeringsgrad
i gennemgangen af de muligheder,
rate- og kapitalpensioner samt ikke
mindst boligkøb kan skabe for læserens privatøkonomi.
Specielt kunne forholdene omkring boligkøb
med fordel være indlagt i denne del af bogen.
Uanset disse forhold er denne del af bogen
også rigtig god at gennemgå, før man beslutter
sig for, hvad man vil gøre med sin opsparing.
Således er man tilbøjelig til at huske på
John Maynard Keynes’ citat – »Der findes intet
så katastrofalt, som en rationel investeringspolitik
i en irrationel verden«. Dette citat
vil i høj grad være erindringsværdigt, når du
læser anden del af bogen.
Den sidste del af bogen omhandler nogle
udvalgte privatøkonomiske problemstillinger,
som er ganske gode at huske på, når man
står i situationen. Denne del kan derfor bruges
som opslagsværk for særskilte beslutninger.
Forfatternes personlige privatøkonomiske altre
er dog vægtet for kraftigt. Det er eksempelvis
vanskeligt at tro på, at afsnittet omkring
– »hvordan du bør forholde dig til gavegivning/støtte
af forskellige humanitære foreninger«
– kan være andet end dette.
Det kunne ønskes, at man i den tredje del
af bogen havde vægtet gennemgangen af de
forvaltningsmæssige mekanismer i en økonomi
højere i eksempelvis områder som forbrugsstyring
gennem planlægning i forhold til
et ønsket rådighedsbeløb eller igen her detailviden
omkring opsparingsrækkefølgen, altså
valget mellem opsparing i frie midler, pensionsmidler
eller eksempelvis afdrag på lån/
køb af fast ejendom.
På den måde kunne man have sikret læseren
at prioritere planlægningen af økonomien,
før man går i markedet og vælger produkter.
Bogen er således udtryk for en relativ negativ
holdning til planlægning for langt frem i
tiden, og man kommer derfor til at tænke på,
hvad én af vores egne forfattere og digtere
skrev på et tidspunkt – »Én af de få fordele
ved at være fattig er, at man aldrig tillader sig
selv at se for langt ud i fremtiden« (Tove Ditlevsen).
Denne form for logik er dog i dagens
Danmark svær at forstå, og de fleste mennesker
vil derfor, efter at have læst denne bog,
være stillet i en situation, hvor man har fået en
masse viden, men man har svært ved at bruge
den.
Som helhed kan bogen imidlertid stærkt
anbefales, og der er en rigtig god chance for,
at dine penge og din tid er godt brugt.