samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

MILJØMODELLER TIL ADAM 39
portsystem, og dermed er der ikke påbegyndt en omstilling af disse systemer, som kan
sikre en fremtidig indenlandsk reduktion af drivhusgasudledningen. Scenarierne siger
derfor ikke noget om, hvordan Danmark står over for en ny periode med formodet
skrappere reduktionskrav og mangel på udbudte kvoter. Dette vil kræve analyser, der
kører længere frem i tid, hvilket det præsenterede modelsystem også vil kunne anvendes
til ved at inddrage information fra bl.a. detaljerede energisystemmodeller, jf.
Karlsson (2003a).
Ved anvendelse af en højere kvotepris vil resultaterne stort set kunne skaleres. Ved
en kvotepris på 100 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter reduceres BNP og beskæftigelsen
med 0,16% i år 2010.
4.3. Udbygning med ekstra vindkraft
I dette eksperiment foretages en udbygning i energiforsyningssystemet med ekstra
vindkraft. Udbygningen foretages løbende, og kapaciteten er i år 2010 på 1000 MW
eller 25% højere end i grundforløbet. De ekstra vindmøller antages havplaceret, og ekstra
omkostninger til investeringer, drift og vedligehold af energiforsyningssystemet
antages at være 11 mio. kr. pr. installeret ekstra MW vind. Denne udbygning resulterer
i en årlig ekstra investering på ca. 1,5 mia. 1995-kr.
De ekstra investeringer i energisektoren giver i første omgang (år 2004 til 2007) anledning
til en øget beskæftigelse (0,14%) og som følge heraf et øget privatforbrug
(0,09%). Den øgede aktivitet giver gennem hele forløbet anledning til en forringelse af
konkurrenceevnen over for udlandet, som følge af indenlandsk lønpres. Dette kommer
blandt andet til udtryk som faldende produktion i eksporterhvervene (landbrug og
fremstillingserhverv), der permanent mister eksportandele. Eksporten falder gennem
perioden med ca. 0,2%.
Den gennemsnitlige energipris stiger kun med 0,02% i år 2007 og 0,01% i år 2010.
Dette skyldes bl.a. en antagelse om, at en dansk udbygning med vindkraft i nævnte
omfang ikke vil have indflydelse på elprisen. De udførte beregninger er derfor kørt
med en eksogen elpris, som følger en antaget spotmarkedspris. Investeringen i vindmøllerne
finansieres dermed i scenariet via en reduktion af profitten i elforsyningssektoren.
Stigningen i den gennemsnitlige energipris er dermed en sammensætningseffekt,
der først og fremmest kommer fra et øget transportenergiforbrug (stiger med
0,08% i år 2007 og 0,06% i 2010).
Figur 4.5 viser, at CO 2 -udledningen falder støt i takt med udbygningen med ekstra
vindkapacitet og ender med at være 2,14% lavere end i grundforløbet. De øvrige drivhusgasser
(CH 4 og N 2 O) følger derimod udviklingen i landbruget. SO 2 og NO X udledningen
falder ikke svarende til den reducerede elproduktion på de centrale kraftværker,
da der er antaget en fast udledningstilladelse for SO 2 og NO X på disse værker.