samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (2005): 250-257
Velfærdskommissionens makroøkonomiske
analyser og anbefalinger
Claus Vastrup
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, E-mail: cvastrup@econ.au.dk
Baggrund og kommissorium
Begrundelsen for nedsættelsen af Velfærdskommissionen var de ændringer, som
især den forventede stigning i de ældres andel af den samlede befolkning vil have for
de offentlige finanser på længere sigt. Det følgende er en diskussion af nogle elementer
fra kommissionens arbejde med disse makroøkonomiske balanceproblemer, fortrinsvis
som de er fremstillet af Andersen og Pedersen (2005).
Både kommissionen og de to forfattere tager udgangspunkt i det forhold, at en stigning
i den andel af befolkningen, der som ældre modtager offentlige pensioner og
andre ydelser finansieret ved samtidig og uændret skatteopkrævning, vil føre til en
forringelse af de offentlige finanser. En fortsat stigning i de ældres andel af befolkningen
er derfor ensbetydende med, at der før eller siden vil opstå et offentligt budgetunderskud.
Dette vil kræve finansiering enten i form af en stigning i beskatningen af
den øvrige befolkning, en sænkning af de offentlige pensioner eller en forskydning i
fordelingen af befolkningen mellem modtagere af offentlig pension og den øvrige
befolkning. Det sidste tænkes almindeligvis at finde sted gennem de erhvervsaktives
senere overgang til pension. En fjerde mulig finansieringskilde er en reduktion af det
offentlige forbrug og andre overførselsindkomster. Den sidste kilde er en uholdbar forøgelse
af den offentlige gæld eller anvendelse af seddelpressen og dermed inflation,
hvilke jeg vil lade ude af betragtning.
Kommissionen har ligesom andre fremlagt beregninger over den fremtidige udvikling
i de offentlige budgetter. Som følge af et gunstigt udgangspunkt og en beregningsmæssig
forudsætning om fuld beskæftigelse forventes de offentlige budgetunderskud
først at opstå om 15-20 år, men vil herefter være permanente og fortsat stigende. Til finansiering
af disse underskud opstilles som yderpunkter to strategier. Den ene er en
såkaldt opsparingsstrategi med hurtige forhøjelser af skattesatserne til et holdbart og
derfor et konstant, men også et højt niveau, der kan finansiere en efterfølgende, stigende
offentlig pensionsbyrde med uændrede tilbagetræknings- og pensionsregler. Den
anden er en såkaldt pay-as-you-go strategi, hvor senere og gradvise forøgelser af skattesatserne
alene sikrer løbende balance på de offentlige finanser. Denne strategi sikrer
holdbar finansiering, men fører ikke til offentlig opsparing. Med uændrede tilbage-