samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 303
figurerer på listen som prioritet 12. Hertil kommer nedjustering af benefitsiden ved at
gå fra PPP tal til bruttonationalindkomsten per capita for at muliggøre sammenligning
med andre udfordringer.
Vandpapiret er lidt vanskeligere at gennemregne på ny. Rijsberman argumenterer
for, vandforsyning ikke står over for andre brugere. Konkurrence om vand finder kun
sted mellem vand til kunstvanding og vand til økosystemer (s. 499-500). Dette virker
ikke overbevisende, hvilket også pointeres af en af opponenterne (Vaux s. 536). Han
henviser til eksempler fra USA, Spanien og Mexico, hvor kamp om vandressourcer
lægger begrænsninger for byudviklingen. Et andet eksempel er fra Jordan. Efter 6-dages
krigen i 1967, blev Jordan afskåret fra at bruge vand fra Jordan floden. Vandforsyning
til bla. Aman kommer i dag fra et drænet, vådområde Azraq i det østlige Jordan. Vådområdet
er forsvundet og med det et vigtigt overvintringssted for trækfugle i Mellemøsten,
Andrews (1997). Konflikter er selvfølgelig geografisk specifikke og i hvor høj
grad konflikten mellem vandforsyning og vådområder er et globalt problem er et andet
spørgsmål. Tit er problemstillingen følgende: hvordan omallokeres vand fra landbrug til
menneskelig vandforsyning, jf. Rosegrant, Cai og Cline (2002)? Selv i vigtige landbrugsproducerende
lande som Thailand, kan betalingsvilje fra urbane områder overstige
betalingsvilje og -evne (ikke ens) fra risbønder, Nordthailand, jf. Tiwari (2000)).
Uanset disse indvendinger, kan Rijsberman have ret i, at værdien af vandforsyning
målt i betalingsvilje sikkert overstiger værdi af vand til andre formål (måske fordi økosystemers
økonomiske værdi fortsat er debatteret, jf. Turner og m.fl. (2003). Men der
er al mulig grund til at inkludere alternativomkostningerne, uanset om vi taler om
vandforsyning eller små kunstvandingsanlæg.
Rijsbermans analyse lider af en anden skavank. For så vidt angår vandforsyning er
der tale om en global analyse og den kan derfor uden store problemer sammenlignes
med AIDS/HIV indsatsen. Hvad angår små kunstvandingsanlæg er der tale om ekstrapolering
af et casestudie fra Asien. Betingelserne er her ideelle med et grundvandsspejl
kun 1,5-3,5 m. nede i jorden. Højtydende afgrøder produceres i dette område ved
anvendelse af lavteknologiske kunstvandingsanlæg (Ganges-Brahmaputra-Meghna
flodbassin, jf. s. 518). Rijsberman anvender den gennemsnitlige ekstraindtægt fra
casestudiet multipliceret med antallet af potentielle familier i Afrika og Asien, som vil
nyde godt af tilvejebringelse af små kunstvandingsanlæg, uden at tage hensyn til om
vand overhovedet findes i samme omfang andre steder i verden, om der er konkurrence
på vand fra andre brugere (vådområder f.eks.), eller om udbud af vand påvirkes af
klimaændringer, se f.eks. Frederick (2002). Jeg vil i det følgende koncentrere mig om
vandforsyning, eftersom den globale beregning virker meget mere overbevisende end
beregningen af gevinsten ved udbygning af små kunstvandingsanlæg.