samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

252
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
tioner. Derfor bliver beregninger af tilpasningsbehovet også mere usikkert ved at inddrage
nogle forventede politiske reaktioner i beregningerne. Omvendt vil manglende
hensyntagen til forventede politiske reaktioner og dermed en strikt anvendelse af uændrede
satser og regler medføre, at resultaterne bliver mere urealistiske, især når man som
her opererer med et langt tidsperspektiv. Ved afvejningen af disse hensyn må man tage
formålet med beregningerne i betragtning. Når dette er udformningen af et grundlag for
politisk stillingtagen og ikke en bred samfundsmæssig fremstilling f.eks. af et historisk
forløb, bør man være forsigtig med at inddrage politiske reaktionsfunktioner.
Det har Velfærdskommissionen været ved at lave to sæt beregninger henholdsvis
med uændrede regler og med en politisk begrundet udvikling i velfærdsordningerne,
men man kunne have ønsket sig en nærmere diskussion af problemstillingen, herunder
hvorfor kommissionen ikke har inkluderet andre forventede ændringer i politiske beslutninger
om det offentlige budget. For så vidt angår dens anvendelse af politiske beslutninger
om velfærdsordningerne gælder det især forudsætningen om, at fortsat
velstandsstigning vil forøge »krav og behov« til den offentlige velfærdsservice, hvilket
forfatterne betegner som et velstandsdilemma og fortolker som en simpel realindkomstafhængig
og derfor trendmæssig stigning også i udbuddet af denne service.
Andersen og Pedersen (2005) anfører som begrundelse for den indlagte merstigning, at
»et stigende spænd mellem efterspørgslen og det offentlige udbud af velfærdsservice
(vil) have afgørende betydning for opbakningen til velfærdssamfundet« (afsnit 3.1).
Ideen med offentligt udbudte og ikke markedsmæssigt bestemte ydelser er at sætte
den indkomstafhængige efterspørgsel ud af kraft og overlade fordeling, mængde og
kvalitet i udbuddet af sådanne ydelser til politisk beslutning og prioritering. I modsat
fald kunne offentlige opgaver i stort omfang privatiseres. Der er derfor behov for en
skarpere påpegning af, hvor det økonomiske slutter og beskrivelsen af de politiske prioriteringer
begynder, da det er de sidste, som er til diskussion. Det gælder begge sæt af
beregninger.
Da offentlig opsparing er hovedemnet i den makroøkonomiske del af Velfærdskommissionens
arbejde, er dens forudsætning om et perfekt kapitalmarked central for alle
kommissionens opgørelser og analyser. Som følge af de meget store udenlandske formuedannelser
(mere end 170 pct. af BNP i 2061) og den tilsvarende indenlandske, offentlige
formuedannelse (mere end 100 pct. af BNP i 2061) i forbindelse med opsparingsstrategien
er det også en krævende forudsætning, der ikke nødvendigvis vil være
opfyldt (som antydet af Andersen og Pedersen (2005) note 18, jfr. også nedenfor).
Strategier med et væsentligt opsparingselement kræver derfor en selvstændig vurdering
af virkningerne på kapitalmarkederne og de heraf følgende institutionelle og velfærdsmæssige
konsekvenser.