samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (2005): 313-319
Boganmeldelser
Torben Pedersen. Dansk erhvervslivs placering
i globaliseringen. Magtudredningen,
Aarhus. 2004. 95 s. Anmeldt af Carsten
Kowalczyk. The Fletcher School,
Tufts University og Institut for Økonomi,
Aarhus Universitet.
Danmark, en af verdens mest åbne økonomier,
har en lang tradition for den internationale
handel af varer og tjenesteydelser, og bevægelse
af kapital, arbejdskraft, og teknologi,
som økonomisk globalisering repræsenterer.
Professor ved Handelshøjskolen i København,
Torben Pedersen, foreslår i indledningen
til dette bidrag til magtudredningen, at
»globaliseringen ikke er en naturlov – det er
ikke en selvkørende proces, der vil fortsætte,
uanset hvilke prioriteringer og politiske beslutninger
der træffes. Globaliseringen er
tværtimod i høj grad bestemt af de prioriteter
og politiske beslutninger, der træffes af forbrugere,
vælgere, virksomheder og politikere.«
(s. 8). Han vælger i dette lille bind at fokusere
på, hvordan multinationale selskaber
forbinder den danske økonomi til udlandet.
Af hvilke årsager vælger virksomheder at blive
multinationale eller på anden måde at
flytte nogle af deres aktiviteter til udlandet?
Hvordan vælger de at gøre det? Og hvad er effekterne
på vigtige økonomiske variable i
Danmark af virksomheders internationale aktiviteter?
Hans svar, kort sammenfattet, er, at danske
virksomheder vælger at producere i udlandet,
enten selv eller ved outsourcing, primært for
at få adgang til udenlandske markeder; at danske
virksomheder opererer i de nære østeuropæiske
lande, men ikke har megen tilstedeværelse
i de store og hurtigt voksende lande,
Indien og Kina; og at danske virksomheders
aktiviteter i udlandet ikke synes at have forårsaget
nogen væsentlig reduktion af beskæftigelsen
i Danmark. Disse resultater bygger
især på spørgeskemaundersøgelser af danske
industrivirksomheder.
Bogen har seks kapitler. I et kort introduktionskapitel
fremhæver Torben Pedersen lavere
forbrugspriser som en af gevinsterne ved
globalisering, og han nævner i kapitel 2 faldende
handelsomkostninger og -barrierer som
vigtige årsager til den nuværende globaliseringsproces.
Det er et interessant spørgsmål,
om ikke de faldende omkostninger og barrierer
også har et endogent element – at de falder,
fordi politiske beslutningstagere og investorer
arbejder på at nedbringe dem i den
forventning, at der er gevinster ved øget økonomisk
samkvem. Sådanne forventninger støttes
af den økonomiske forskning: Afhængig af
hvorfra et land og dets partnere starter processen,
og af hvor omfattende liberaliseringen er,
er der estimeret statiske gevinster i nationalindkomsten
på fra en til ti procent om året fra
bedre resourceallokering og øget konkurrence,
og dynamiske gevinster på over ti procent
om året, hvis liberaliseringen skaber økonomisk
vækst gennem investeringer og teknologiske
innovationer. Når et lands borgere erfarer,
hvilke forbedringer i forbrug, helbred og
uddannelse, sådanne tal medfører, bliver det
næppe let for dets politikere at standse liberaliseringsprocessen
– eller at sætte den i bakgear.
Hvad der dog er ganske klart, ikke
mindst fra erfaringen indtil for nylig i de østeuropæiske
lande og fra situationen i mange
af verdens fattigste lande i dag er, at globalisering
– og liberalisering – er processer, som
kan være svære at starte.
Kapitel 3 giver en meget detaljeret indførelse
i begrebet »direkte investeringer« og
nævner andre former for internationalt økonomisk
samarbejde mellem virksomheder
såsom strategiske alliancer, joint ventures, og
outsourcing. Kapitlet dokumenterer også de
multinationales stigende betydning for den
globale økonomi. Torben Pedersen viser, at
investeringer til og fra Danmark er af samme
størrelsesorden og er relativt balanceret i for-