samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

390
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3
udenlandsk ejet. I ligning (2.1) optræder derfor 1 /2 i tælleren i stedet for 1 som i standardløsningen
(1.5). Der er tale om en skatteeksporteffekt, der trækker i retning af en
inefficient høj kapitalskatterate (som beskrevet i afsnit 2).
(2) Priseksternalitet: Kapitalbeskatning har en omkostning gennem varepriserne,
som ikke optræder i standardmodellen, og som ikke synes eksplicit beskrevet i tidligere
studier. Når kapitalskatteraten hæves, falder nettoafkastet af kapital, hvilket reducerer
antallet af indenlandske virksomheder. Dermed øges de tilbageværende virksomheders
markedsmagt og vareprisen stiger. Resultatet er en udhuling af forbrugernes
realindkomst, som modsvares af en tilsvarende realindkomststigning i udlandet, hvor
tilstrømningen af virksomheder får priserne til at falde. Priseffekten trækker således i
retning af en inefficient lav skatterate, fordi effekten på det udenlandske prisniveau ikke
tages i betragtning af de skattesættende regeringer.
(3) Handelsomkostninger optræder ikke direkte i (2.1) men påvirker den optimale
skatterate gennem elasticiteten . Når handelsomkostningerne er høje, er spredningskræfterne
relativt stærke, og et lille fald i n er derfor tilstrækkeligt til at genskabe ligevægten
på kapitalmarkedet efter en stigning i t H . Dette svarer til en værdi af nær nul.
Omvendt giver en skattestigning anledning til en stor kapitaludstrømning, når handelsomkostningerne
er små, hvilket implicerer, at er stærkt negativ. 2 Altså intensiveres
skattekonkurrencen, når handelsomkostningerne falder, og den optimale skatterate
t H * varierer positivt med .
Det kan således konstateres, at analysen af skattekonkurrence i symmetrisk ligevægt
ikke giver anledning til entydige normative konklusioner. Den sædvanlige skattebaseeffekt
samt en priseffekt trækker i retning af en inefficient lav skatterate, men
modvirkes af en skatteeksporteffekt, og det kan ikke a priori afgøres, hvilke af disse
effekter, der er dominerende. Udover den tidligere identificerede sammenhæng mellem
kapitalmobilitet og kapitalbeskatning peger modellen på en positiv sammenhæng
mellem handelsomkostninger og kapitalskatterater i det givne interval af .
3.3 Skattekonkurrence i koncentreret ligevægt
I det følgende analyseres skattekonkurrence i koncentrerede ligevægte, idet det antages,
at alle virksomheder initialt befinder sig i land H, og at handelsomkostningerne
er tilstrækkelig lave til, at dette er en ligevægt. I det følgende antages det desuden, at
hældningen på (,n = 1) er positiv, idet der henvises til Johannesen (2004) for en analyse
af det mere komplicerede tilfælde, hvor hældningen på (,n = 1) er negativ.
Afsnittet er inspireret af Baldwin og Krugman (2000), men analysen er modificeret
betydeligt, dels på grund af forskelle i den underliggende kapitalmarkedsmodel og
dels for at gøre sammenligneligheden med den simple skattekonkurrencemodel så stor
2. For en formel demonstration af at er negativ og afhænger positivt af , se Johannesen (2004).