samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 115
Begrebet 'usikkerhed' får en fundmentalt forskellig epistemologisk betydning når
den generelle ligevægtsmodel opgives som en relevant analytisk ramme. I så fald kan
usikkerhed ikke reduceres til risiko. De 'store tals lov' har kun gyldighed, hvis den bagvedliggende
stokastiske proces er konstant og udfaldene er uafhængige. Er dette ikke
tilfældet kan end ikke statistisk usikkerhed reduceres til sikker viden på makroniveau.
Denne metodologiske forskel har betydning for den information, som rationelle aktører
kan forudsættes at have ved beskrivelse af virkeligheden. Antages fremtiden at
være ukendt, fordi we simply do not know om f.eks. bunden vil gå ud af aktie- og obligationsmarkedet,
så er det rationelt at efterspørge penge, der giver et lavt, men dog (relativt)
sikkert afkast. Den finansielle sektor bør anskues som delvist begrundet i den
usikkerhed der knytter sig til den fremtidige inflation. Der er en analytisk verden til
forskel på at antage at inflationen er bestemt af den eksogent bestemte pengemængde,
eller den er et resultat af et kompleks og uforudsigeligt sammenspil af makroøkonomiske
faktorer.
Ikke-kvantificerbar usikkerhed – det Keynes kaldte fundamental uncertainty –
øver indflydelse på både penge og rente og dermed på den effektive efterspørgsel efter
varer og tjenester, hvilket forklarer titlen Employment, Interest and Money. Til forståelse
af 'usikkerhedens' årsager og deraf følgende epistemologiske konsekvenser har
bl.a. Paul Davidson (1973) og Victoria Chick (1982) i deres understregning af den afgørende
rolle som penge og kredit spiller i en moderne makroøkonomi givet væsentlige
bidrag.
Den faktiske økonomiske udvikling op gennem 1970erne havde gjort det åbenbart,
at den 'neoklassiske syntese' nu repræsenteret ved AS-AD modellen med en påhægtet
long run lodret 'Phillipskurve' som kernen i de store økonometriske modeller var kørt
empirisk fast. Kombinationen af inflation og arbejdsløshed (den såkaldte 'stagflation')
14 og den tilsyneladende finanspolitiske impotens 15 havde, som beskrevet ovenfor,
efterladt et 'keynesiansk' tomrum. Der var her 50 år efter publiceringen af GT et stærkt
behov for at få klarlagt, på hvilke punkter den 'neoklassiske syntese' havde kørt Keynes’
makroøkonomiske teori, og navnlig metode, af sporet. For at gennemføre denne
'relancering' var det nødvendigt at gå ned til de videnskabsteoretiske rødder. Den
neoklassiske syntese anskuede det makroøkonomiske system som et 'urværk', der kun-
14. 'Stagflation' er en sammentrækning af 'stagnation' og 'inflation'. Empirisk er det dog forkert at karakterisere
1970erne og 1980erne som en egentlig stagnationsperiode, idet væksten i BNP fortsat var ganske betydelig,
bort mere svingende end tidligere og ikke kraftig nok til at opsuge den arbejdsløshed, der blev genereret
i år med en vækst, der var mindre end produktivitet og tilvækst til arbejdsstyrken.
15. Det er et empirisk uafklaret spørgsmål i hvilken grad det var styrken i den økonomiske politik der ændrede
sig op gennem denne periode eller om det snarere var de analytiske modeller, der ændrede sig? I en
generel ligevægtsmodel vil efterspørgselspolitik pr. definition være uden effekt, jfr. Lucas policy ineffectiveness
konklusion.