samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

402
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3
Den udvidede model kan benyttes til at bestemme OECD-områdets opbrudspunkt.
Det erindres fra ØG-modellen, at når > BRUD , har fald i handelsomkostningerne en
negativ effekt på skatteraten, fordi kapitalens følsomhed over for forskelle i nettoafkast
vokser. Når omvendt < BRUD , betyder yderligere fald i handelsomkostningerne,
at skatteraten stiger, fordi den økonomiske rente ved at befinde sig i agglomerationen
vokser. Opbrudspunktet bestemmes dermed som det niveau af handelsomkostningerne,
hvor effekten af faldende handelsomkostninger skifter fra at påvirke skatteraten
negativt til at påvirke den positivt. Dette sker netop, når det lineære led og interaktionsleddet
ophæver hinanden, altså når HANDOMK er omkring 1100. 4
Resultat er bemærkelsesværdigt givet de vanskeligheder, der er forbundet med empirisk
at kvantificere økonomiens opbrudspunkt. Problemet er, som fremhævet af
blandt andet Head og Mayer (2003), at ØG-modellerne forudsiger en stærkt diskontinuert
sammenhæng mellem handelsomkostninger og allokeringen af virksomheder,
som det ikke er muligt at teste med almindelig regressionsanalyse. Dette problem er
her løst ved at estimere en indirekte, men kontinuert sammenhæng mellem kapitalskatterater
og handelsomkostninger udledt fra en ØG-model med kapitalbeskatning.
Som det fremgår af figur 5 havde et gennemsnitligt OECD-land allerede i 1975 passeret
opbrudspunktet, mens få lande som f.eks. Sydkorea og New Zealand i dette år endnu
havde totale handelsbarrierer større end 1100. Siden 1984 har alle OECD-lande
haft handelsomkostninger lavere end det estimerede opbrudspunkt.
Endelig estimeres en udvidelse af basismodellen, som kontrollerer for strategisk interaktion
og eksterne effekter af kapitalmarkedsliberaliseringer (ligning 4.3). Resultaterne
er præsenteret i tredje kolonne af tabel 1. Koefficienten på KAPSKAT -i er signifikant
positiv og der er således klare tegn på strategisk interaktion mellem OECDlandene.
Et typisk OECD-land reagerer på et 1 procentpoints fald i kapitalskatteraten i
de øvrige OECD-lande ved at sænke sin egen skatterate med omkring 0,4 procentpoint.
Dette betyder, at den negative eksternalitet, et lands naboer udøver ved at sænke
deres kapitalskatter, delvist imødekommes med en sænkning af egen kapitalskatterate
og delvist udmøntes i udstrømning af kapital. Det fremgår desuden af tabellen, at også
koefficienten på KAPMOB -i er positiv og stærkt signifikant, idet koefficienten på
KAPMOB i samtidig reduceres til omkring halvdelen. Dette resultat udgør en stærk støtte
til Devereux m.fl. (2003), der påpeger, at øget kapitalmobilitet i et land har en effekt
på skatteraten i alle lande.
4. Opbrudspunktet findes hvor:
KAPSKAT HANDOMK
=0 ⇔ – 0,064 · HANDOMK + 0,058 · · HANDOMK =0
HANDOMK 1000
⇔ HANDOMK 1100