samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEOGRAFI 389
Der tages udgangspunkt i en situation, hvor landene har identiske skatterater, og kapitalen
derfor er fordelt ligeligt mellem landene. Hvis regeringen i land H hæver
skatteraten marginalt, reduceres nettoafkastet af kapital i dette land tilsvarende. Følgelig
strømmer kapital til land F, hvilket øger profitabiliteten i land H og reducerer den i
land F, fordi trængselseffekten dominerer klyngeeffekten. Når kapitalbevægelsen er
tilstrækkelig stor til, at forskellen i profitabilitet netop kompenserer forskellen i skatterater,
nås en ny ligevægt.
Hvor meget kapitalapparatet må reduceres i land H, før kapitalmarkedet igen er i ligevægt,
afhænger imidlertid af styrkeforholdet mellem samlingskræfter og spredningskræfter
og dermed af handelsomkostningernes niveau. For meget høje handelsomkostninger
er spredningskræfterne langt stærkere end samlingskræfterne og
ligevægten genfindes ved n. For lavere handelsomkostninger afbalanceres spredningskræfterne
i højere grad af samlingskræfterne, og en større mængde kapital må
flytte, før kapitalmarkedet vender tilbage til ligevægt ved n. I ligevægt vil de to identiske
lande naturligvis vælge den samme skatterate, hvilket udligner kapitalbevægelserne
og gør n = 1 /2 til ligevægt.
I modsætning til tidligere studier løser Johannesen (2004) regeringens problem formelt
og udleder førsteordensbetingelsen på en form, som er direkte sammenlignelig
med resultaterne i den traditionelle skattekonkurrencelitteratur.
Skatteeksport
Priseffekt
1 P y
+
2 tH n
(g*) = (2.1)
1 +
Handelsomk.
effekt
hvor (g) er den repræsentative forbrugers marginalnytte af det offentlige gode, y er
det aggregerede forbrug, P er prisniveauet som afhænger af skatteraten gennem dennes
effekt på kapitalallokeringen, er elasticiteten af kapitaludbuddet n med hensyn
til skatteraten t H . Ligning (2.1) afviger fra førsteordensbetingelsen i den simple skattekonkurrencemodel
(1.5) på tre måder:
(1) Skatteeksporteksternalitet: Kapitalen aflønnes med hele virksomhedernes overskud,
og kapitalejerne er således de facto ejere af virksomhederne. Kapitalmarkederne
antages at være fuldstændig integrerede, hvorfor halvdelen af den anvendte kapital er