23.07.2013 Views

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

190<br />

1.000 kr<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

-50<br />

-100<br />

-150<br />

-200<br />

-250<br />

-300<br />

2-6<br />

12- 16<br />

22-26<br />

32-36<br />

42-46<br />

52-56<br />

NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2<br />

Figur 1. Nettobidrag til den offentlige sektor afhængig af alder.<br />

62-66<br />

72-76<br />

Anm:. Det gennemsnitlige nettobidrag for aldersgrupperne 67-76 år er højere end for omkringliggende aldersgrupper<br />

pga. tekniske forudsætninger i DREAM vedrørende placeringen af skat og arveafgift på kapitalpensioner.<br />

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen.<br />

En stringent indretning af velfærdsamfundet under en PAYG-betingelse, i form af et<br />

krav om et balanceret budget, vil være uhensigtsmæssig. Det er velkendt fra litteraturen,<br />

at variationer i f.eks. de enkelte generationers størrelse under et PAYG-system vil<br />

betyde enten variationer i indbetalinger (skatter) eller i de tilbudte velfærdsordninger<br />

og ydelser, se f.eks. Bohn (2001). Herved vil usikkerhed på samfunds- eller makroøkonomisk<br />

niveau projiceres over i usikkerhed for den enkelte, med muligheder for<br />

variation i velfærdsordninger og beskatning fra det ene år til det andet. Der er således<br />

en række argumenter for, at den offentlige sektor skal udnytte kapitalmarkederne via<br />

overskud/underskud på de offentlige finanser til at sikre et mere »glat« forløb for skattebetalinger<br />

og velfærdsordninger.<br />

Det er imidlertid en grundlæggende pointe i forhold til mulighederne for at udglatte<br />

eller diversificere stød, at dette kun er muligt for midlertidige forandringer, og dermed<br />

ikke i forhold til permanente forandringer. 1 I forhold til mere permanente ændringer er<br />

det derfor nødvendigt at foretage tilpasninger af enten velfærdsordningerne og/eller<br />

finansieringsgrundlaget. Der er særligt to permanente ændringer, der er relevante for<br />

indretningen af velfærdsordningerne. Den ene er den forventede ændring i befolkningens<br />

sammensætning som følge af længere forventet levetid, og den anden er den forventede<br />

fortsatte materielle velstandsstigning i samfundet.<br />

1. Dette er velkendt fra forsikringslitteraturen. For mulighederne for diversifikation af stød via det offentliges<br />

budget se f.eks. Gordon og Varian (1988), Hansson og Stuart (1989), og Andersen og Dogonowski (2002).<br />

82-86<br />

92-96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!