samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEOGRAFI 393
kan vises på følgende måde: Antages det, at en skatterate t F > 0 er optimal for land F,
vil regeringen i land H hæve sin skatterate over (, n = 1) uden at allokeringen af kapital
ændres. Dette modsiger, at t F er optimal, idet t F = 0 da ville få al industri til at
flytte til land F.
Det er et standardresultat i ØG-litteraturen og formelt demonstreret i appendiks A,
at den stedbundne økonomiske rente (, n = 1) er en først stigende og siden faldende
funktion af handelsomkostningerne . Eftersom land H i koncentreret ligevægt sætter
sin skatterate lig (, n = 1) kan analysen i afsnit 3.2 og 3.3 opsummeres på følgende
måde:
– H4: Reducerede handelsomkostninger medfører: (1) lavere kapitalskatterater når
handelsomkostningerne er store, (2) højere kapitalskatterater, når handelsomkostningerne
er mellemstore, og (3) lavere kapitalskatterater, når handelsomkostningerne
er små.
4. Skattekonkurrence og empiri
I dette afsnit efterprøves de opstillede hypoteser H1-H4 i en empirisk model for kapitalbeskatning.
Afsnit 4.1 gennemgår den eksisterende empiriske litteratur, hvilket
leder til opstillingen af en empirisk model i afsnit 4.2. I det følgende afsnit 4.3 beskrives
de i modellen anvendte variable, og de fundne resultater præsenteres i afsnit 4.4.
I modsætning til tidligere empiriske studier efterprøves hypoteserne H1-H4 i en
samlet model i et forsøg på at reducere risikoen for omitted variables bias, og der eksperimenteres
med en specifikation, der muliggør test for et ikke-monotont forhold
mellem kapitalbeskatning og handelsomkostninger som forudsagt af H4. Desuden forbedres
målingen af flere af modellens vigtigste variable – i særdeleshed udvikles med
udgangspunkt i en gravitetsmodel en ny metode til bestemmelse af handelsomkostningerne
ved international handel.
4.1 Litteraturoversigt
Den empiriske litteratur om skattekonkurrence er relativt ny og endnu forholdsvis
sparsom. De fleste studier efterprøver skattekonkurrencehypotesen, H1, ved at estimere
en simpel sammenhæng mellem kapitalbeskatning og kapitalmobilitet, idet der typisk
kontrolleres for enkelte politiske, konjunkturelle og demografiske variable. Både
Quinn (1997) og Garrett og Mitchell (2001) finder en signifikant positiv sammenhæng
mellem kapitalbeskatning og kapitalmobilitet, hvilket er det modsatte af, hvad
man måtte forvente under hypotesen om skattekonkurrence. Krogstrup (2003) opnår
mere tvetydige resultater, idet øget kapitalmobilitet vises at være forbundet med højere
eller lavere kapitalbeskatning afhængig af det specifikke mål, der anvendes for de to