samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (2005): 243-249
Makroøkonomisk analyse, finanspolitisk holdbarhed og
DREAM-modellen: en umage cocktail
Jesper Jespersen
Institut for Samfundsvidenskab, Roskilde Universitetscenter, E-mail: jesperj@ruc.dk
Velfærdskommissionen (VK) har i sit hidtidige arbejde koncentreret sig om at gennemføre
fremskrivninger af udviklingen i nogle få centrale makroøkonomiske variable
under antagelse af, at både privat og offentligt forbrug øges med den underliggende
trend i produktiviteten. Hovedresultaterne fra denne fremskrivning frem til år 2061 er
gengivet i kapitel 12 i VK (2004a). Ved brug af den generelle ligevægtsmodel DREAM
er spørgsmålet om finanspolitisk holdbarhed efterfølgende blevet vurderet. Den fremlagte
beregning viser, at konklusionerne ikke mindst vedr. finanspolitisk holdbarhed er
meget følsom over for antagelser om middellevetid, erhvervsfrekvens og den trendmæssige
opskrivning af væksten i offentlige udgifter og indtægter.
I VK (2004a) nås det for så vidt trivielle resultat, at de offentlige udgifter på et tidspunkt
ude i fremtiden vil overhale indtægterne, når de personrelaterede udgifter og
indtægter opskrives med den underliggende væksttrend, og der samtidig sker en markant
demografisk forskydning fra erhvervsaktive til pensionistgruppen. Denne beregning
minder om Thomas Robert Malthus’ påvisning af, at fødevareproduktionen set i
et 100 årigt perspektiv ikke var holdbar – alt andet lige.
VK når frem til, at finanspolitisk holdbarhed vil forudsætte en tilpasning af de offentlige
nettoindtægter svarende til en stigning i bundskatten i perioden 2011-21 på i
alt 8,5 procentpoint under de angivne forudsætninger.
Med udgangspunkt i disse beregninger gennemført på den generelle ligevægtsmodel
DREAM formulerede VK følgende utvetydige konklusion: »vore hovedkonklusioner
er klare: Danmark er ikke på holdbar kurs. På bare 10-20 års sigt vil vi opleve
et stort misforhold mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. Vi er nødt til at
justere på velfærdssamfundet«. (2004b) s.1-3. I Andersen, Jensen og Pedersen (2004)
s. 3, der bygger på den samme analyse, er konklusionen formuleret således: »The main
findings of the paper are that maintaining current welfare arrangements leaves a sub-
Jeg har valgt at basere denne kommentar ikke alene på Andersen og Pedersen (2005), men også at inddrage
Velfærdskommissionens øvrige analyser: VK (2004a), VK (2004b), Andersen, Jensen og Pedersen (2004)
samt af DREAM-modellens struktur beskrevet i bl.a. Pedersen, Stephensen og Trier, DREAM (1999). Mine
synspunkter er uddybet i bl.a. Jespersen (2004) og Jespersen (2005).