samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

386
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3
pital afhænger af virksomhedernes profitabilitet, er der på kapitalmarkedet identificeret
både en spredningskraft – trængselseffekten – og en samlingskraft – klyngeeffekten.
Hvorvidt der på kapitalmarkedet opstår en spredt ligevægt eller en koncentreret ligevægt
afhænger altså af om trængselseffekten eller klyngeeffekten dominerer, og her
viser det sig, at handelsomkostningerne spiller en afgørende rolle. Handelsomkostningerne
udtrykker i hvor høj grad virksomhederne er afskærmet fra udenlandsk konkurrence
og har dermed betydning for såvel trængselseffekten – det er mere værdifuldt at
befinde sig på et marked med relativt få konkurrenter, når handelsbarriererne er store
– som klyngeeffekten – det er mere omkostningsbesparende at befinde sig tæt på ens
inputleverandører, når handelsbarrierne er store. Det er et standardresultat i ØG-litteraturen
og formelt demonstreret i appendiks A, at trængselseffekten dominerer, når
handelsomkostningerne er store, mens klyngeeffekten er stærkest, når handelsomkostningerne
er små.
Det kan nu bestemmes, hvilken type af ligevægt der opstår for forskellige intervaller
af handelsomkostninger. Det bemærkes indledningsvist, at den symmetriske kapitalallokering
er en ligevægt uanset handelsomkostningernes størrelse. Dette skyldes,
at de to lande er fuldstændig identiske med hensyn til teknologi og præferencer, hvorfor
virksomheder i de to lande må være lige profitable, når produktionsfaktorerne er
ligeligt fordelt. Den symmetriske ligevægt er imidlertid ikke nødvendigvis stabil. For
handelsomkostninger lavere end et såkaldt opbrudspunkt, dominerer klyngeeffekten
trængselseffekten, hvorfor små stød til kapitalallokeringen er selvforstærkende – eksempelvis
vil en lille kapitalstrøm fra land F til land H gøre virksomhederne i land H
mere profitable end deres konkurrenter i land F og dermed udløse nye kapitalstrømme
fra land F til land H. Omvendt vil den symmetriske ligevægt være stabil, når handelsomkostningerne
er højere end opbrudspunktet, fordi trængselseffekten dominerer
klyngeeffekten, og små stød til kapitalallokeringen derfor er selvophævende – en lille
kapitalstrøm fra land F til land H vil reducere profitabiliteten i land H og øge den i
land F, og udløse kapitalstrømme tilbage til land F.
Ligevægte kan ligeledes opstå, når al kapital er placeret i et af de to lande. I sådanne
koncentrerede kapitalallokeringer vil klyngeeffekten dominere trængselseffekten for
handelsomkostninger lavere end et såkaldt bevarelsespunkt. Dermed vil virksomheder
placeret i land H (eller F) være mere profitable end potentielle konkurrenter i land F
(eller H), og den koncentrerede allokering udgør en stabil ligevægt. Omvendt er
trængselseffekten stærkest for handelsomkostninger højere end bevarelsespunktet, og
den koncentrerede allokering udgør ikke en ligevægt.
Kapitalmarkedets dynamik illustreres af figur 1, der viser hvordan det relative kapitalafkast
– forskellen mellem kapitalafkastet i land H og i land F – afhænger af kapitalallokeringen
n – andelen af verdensøkonomiens kapital placeret i land H – for for-