samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

302
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
blot cost-benefit kolde tal, hvorfor ikke erkende dette faktum og komme med et mere
ydmygt udspil? Sammenlignes eksperternes prioriteringsliste med de tilsvarende BCR
(ikke gengivet i bogen), er det tydeligt, at prioriteringen ikke slavisk følger en costbenefit
logik (jf. tabel 1). En yderligere komplikation er det faktum, at specialisterne
for de 10 udfordringer ikke anvendte samme diskonteringsrate. Det sidstnævnte argument
skal ikke forfølges nærmere her.
Hvis nu cost-benefit analysen var den eneste ene?
Alternativt kunne bogen have forsøgt at vise, hvad en prioritering baseret alene på
cost-benefit beregninger ville have nået frem til. Den sidste mulighed, nemlig at eksperterne
omregnede specialisternes fremlagde estimater, kom ikke på tale. En ny beregning
bør omfatte alle de kvantificerede indsatser og desuden tager hensyn til, at de
10 papirer i deres oprindelige udgave fra bogen ikke er helt sammenlignelige. Papiret
om sygdomme anvender PPP tal ved beregning af gevinsterne (antal færre døde multipliceret
købekraftspariteten), andre analyser bruger bruttonationalindkomsten, og et
enkelt papir minimumslønnen i industrien.
Der er ikke international enighed om at anvende PPP tal ved indkomstsammenligning
mellem lande, se f.eks. Milanovic (2003) og Radetzki og Jonsson (2002). Et af
hovedproblemerne er manglende opdaterede oplysninger fra husholdningsundersøgelser
i Kina og Indien. Men enighed eksisterer i hvert fald om, at man ved sammenligning
mellem lande og sektorer (eller udfordringer som hos CC) skal anvende en og samme
metode. Her svigtede eksperterne ved ikke at gøre opmærksom på, at der var anvendt
forskelligt grundlag for beregning af benefits i sektorpapirerne. Papirerne om sygdomme
og vand tager endvidere ikke hensyn til alternativomkostninger.
Man kan indledningsvis konstatere, at en fuldstændig cost-benefit analyse burde
være gennemført som en marginalanalyse. Gevinsterne ved nye AIDS kampagner f.eks.
bør forholde sig til de allerede eksisterende programmer og beregningen alene tage hensyn
til marginalgevinsten. Det er yderst vanskeligt i praksis, når vi taler om globale indsatser,
og jeg skal ikke komme tilbage hertil senere. Blot konstatere, at her er et uløst
problem for næsten alle papirer. Klimapapiret kommer muligvis tættest på at gennemføre
en sådan marginalanalyse.
Alternativomkostninger
Sygdomme og vand omfatter indsatser, som er prioriteret i fem ud af de bedste ni
tilfælde ifølge eksperternes liste. Problemet er, at en bekæmpelse af AIDS/HIV og
malaria kræver et udbygget sundhedssystem. I Mills og Shillcutt om sygdomme er
dette en implicit forudsætning. På trods af, at netop udbygning af sundhedssektoren
indgår som en anden indsats i papiret om sygdomme. Udbygning af sundhedssektoren