samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

204
Pct. af BNP
5
0
2001 2011 2021 2031 2041 2051 2061 2071
-5
-10
-15
-20
-25
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Den totale offentlige saldo, Velfærdskommissionens fremskrivning
Den totale offentlige saldo med historisk vækst
Figur 7. Samlet budgetsaldo med og uden trend i velfærdsservice og arbejdstid.
Kilde: Egne beregninger på DREAM-modellen.
at tilpasningskravene kan udtrykkes på en fortolkelig måde. I det følgende vil tilpasningskravene
blive vurderet ved tilpasningen i bundskattesatsen. Da tolkningen af
»uændrede regler« indebærer uændrede skattesatser, fremkommer der ved sammenligning
af den initiale skattesats og den beregnede skattesats en indikator for tilpasningsbehovets
størrelse. Denne indikator er et værktøj til vurdering af det underliggende
tilpasningsbehov. Da indikatoren pr. konstruktion er baseret på én variabel,
f.eks. en skattesats, er det umiddelbart oplagt, at man ikke herfra automatisk kan slutte
til den optimale politikreaktion.
I princippet kan indikatoren beregnes for et vilkårligt økonomisk politisk instrument.
Indikatoren bliver imidlertid kun interessant, såfremt den er udmålt på et instrument af
tilstrækkelig tyngde. Det kan være en central skattesats udmålt på en relativ bred skattebase,
som f.eks. bundskattesatsen. Dette har også den fordel, at det er et instrument, der
umiddelbart kan kontrolleres økonomisk politisk.
Indikatoren beregnet ved bundskattesatsen har den fordel, at den er meget konkret.
I forhold til den økonomisk politiske debat er det imidlertid vigtigt at understrege, at
forskellige tilpasningsmuligheder kan bringes i anvendelse. For at illustrere dette kan
der også beregnes en indikator udmålt på f.eks. offentlige udgifter eller privat beskæftigelse.
Velfærdskommissionen (2004) ser på alle tre typer indikatorer. For de to sidstnævnte
gælder imidlertid, at de er mindre tæt knyttet til et konkret økonomisk politisk
instrument og derfor sværere at tolke.